Heldige danskere kan se dette sjældne naturfænomen
De få steder skydækket viger til siden fredag aften kan der opleves nordlys efter kraftige eksplosioner på Solen.
Det smukke og sjældne naturfænomen nordlys kan fredag aften og natten til lørdag finde vej til Danmark. Det skriver Videnskab.dk.
Årsagen er to kraftige eksplosioner på Solens overflade, der fandt sted onsdag formiddag. Det ene udbrud var det kraftigste i mere end et årti.
Udbruddene har sendt en sky af ladede solpartikler mod Jorden, og de ventes at ramme jordens magnetfelt natten til fredag.
Det betyder, at store dele af kloden kan blive badet i nordlys, oplyser det amerikanske rumagentur Nasa, skriver Videnskab.dk.
Mere prævist forventes partiklerne at ramme jorden omkring klokken 19.30 8. september. Men tiden er usikker og kan blive plus-minus syv timer.
Ifølge Christoffer Karoff, lektor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, betyder det også, at nordlyset kan komme til Danmark.
– Hvis vejret er klart, vil der være rigtig god chance for at se nordlys i hele Danmark, siger han til mediet.
Frit udsyn
For at se nordlyset skal man stille sig et sted, hvor man har frit udsyn mod nord.
Det skal være mørkt, og der skal ikke være for mange skyer eller lys fra gadelamper.
Soludbruddene, der giver nordlyset, er gigantiske eksplosioner på Solens overflade.
I forbindelse med en eksplosionen bliver der blandt andet udsendt uv-stråling og røntgenstråling, der kan ramme Jorden efter cirka otte minutter.
Kortvarigt afbrudt
Onsdagens soludbrud har ifølge lektor Christoffer Karoff derfor allerede ramt Jorden og påvirket den del af atmosfæren, der kaldes ionosfæren.
Det er den, som bruges til at sende radiobølger.
Her kommer nordlys fra
Sydlys (latin aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden. Fællesbetegnelsen for sydlys og nordlys er polarlys (aurora polaris).
Partiklerne afbøjes af jordens magnetfelt og spiralerer frem og tilbage mellem jordens magnetiske syd- og nordpol. Med tiden taber de kinetisk energi bl.a. ved at anslå atmosfærens atomer. Når atmosfærens atomer afgiver energien igen ved emission udsender de stråling, bl.a. i form af synligt lys.
Polarlys er et resultat af emissioner af fotoner i jordens øvre atmosfære i omkring 80 km højde, fra ioniserede nitrogen atomer som genindfanger en elektron, og oxygen og nitrogen atomer, der returnerer fra en exciteret tilstand til grundtilstanden. Atomerne ioniseres eller exciteres ved sammenstød med solvindpartikler som kanaliseres ned i atmosfæren langs feltlinjerne fra jordens magnetfelt.
Oxygen emissioner: Grøn eller brun-rød afhængigt af energien af de udsendte fotoner.
Nitrogen emissioner: Blå eller røde. Blå hvis atomet indfanger en elektron efter at have været ioniseret, rød hvis atomet returnerer fra en exciteret tilstand til grundtilstanden.
Solvinden danner også polarlys på andre planeter med et magnetfelt som Jupiter og Saturn.
Kilde: Wikipedia.
Solstorme kan ødelægge teknikken
Sydlys (latin aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden. Fællesbetegnelsen for sydlys og nordlys er polarlys (aurora polaris).
Partiklerne afbøjes af jordens magnetfelt og spiralerer frem og tilbage mellem jordens magnetiske syd- og nordpol. Med tiden taber de kinetisk energi bl.a. ved at anslå atmosfærens atomer. Når atmosfærens atomer afgiver energien igen ved emission udsender de stråling, bl.a. i form af synligt lys.
Polarlys er et resultat af emissioner af fotoner i jordens øvre atmosfære i omkring 80 km højde, fra ioniserede nitrogen atomer som genindfanger en elektron, og oxygen og nitrogen atomer, der returnerer fra en exciteret tilstand til grundtilstanden. Atomerne ioniseres eller exciteres ved sammenstød med solvindpartikler som kanaliseres ned i atmosfæren langs feltlinjerne fra jordens magnetfelt.
Oxygen emissioner: Grøn eller brun-rød afhængigt af energien af de udsendte fotoner.
Nitrogen emissioner: Blå eller røde. Blå hvis atomet indfanger en elektron efter at have været ioniseret, rød hvis atomet returnerer fra en exciteret tilstand til grundtilstanden.
Solvinden danner også polarlys på andre planeter med et magnetfelt som Jupiter og Saturn.
Kilde: Wikipedia.
Derfor har kommunikationen med langbølgede radiobølger også været kortvarigt afbrudt i Europa og Afrika onsdag.
