Heldig fynbo skraber 10 juletræer

Og ja - det giver en million kroner i Danske Spils skrabejulekalender

Foto: Danske Spil.
Offentliggjort Sidst opdateret

Julen nærmer sig, og dermed nærmer vi os også den sidste låge i årets Quick Skrabejulekalender. Men for en heldig fynbo fra Otterup Kommune, gemte det 10. juletræ sig bag den 21. låge i hans julekalender.

– Da jeg havde nået det 9. juletræ, så tænkte jeg, at det har jeg da prøvet mange gange før, men jeg blev helt paf, da jeg skrabede det 10. juletræ frem, fortæller den heldige skraber til Danske Spil, og tilføjer:

– Jeg måtte tælle efter 4-5 gange, og så fik jeg min søn og datter til også at tælle efter. De kunne ikke få armene ned, fortæller den glade vinder.

Ikke nemt at falde i søvn

Det var dog heller ikke helt nemt for de tre at falde i søvn om natten.

– Så vi sad og så julefilm hele natten, siger vinderen.

Gevinsten giver den heldige vinder nogle muligheder, men julegaver skal gevinsten ikke bruges på i denne omgang.

– Jeg har allerede styr på julegaverne, så det bliver ikke nødvendigt. Men jeg kommer til at betale noget gæld af, så skal pengene forsøde tilværelsen, og jeg vil også gerne have mig et 4K TV, og så skal min datter have et kørekort og en lille bil, og måske køber jeg en bil til mig selv også, slutter vinderen.

Skulle man stadig sidde med ni juletræer, så er håbet dog ikke ude endnu. Der er stadig mulighed for to heldige skrabere at vinde en millioner kroner hver.

Powered by Labrador CMS