- Havde håbet på mere
Morten Løkkegaard blev trist til mode, da han mødte op til Venstre-gruppemøde torsdag
Ved Folketingsvalget tirsdag oplevede partiet Venstre at blive næsten halveret for mandater.
Så da Morten Løkkegaard torsdag ankom til gruppemøde på Christiansborg var det som at få en våd klud smidt i hovedet.
Det virkede meget amputeret.
Mange af hans gode kollegaer var nemlig ikke længere til stede, og der var intet af fejre efter valgdagen.
Har været hårdt
– Jeg kom ind i et lokale, hvor der normalt er plads til 50 personer, og nu er vi så halveret (fra 43 mandater til 20, red.). Det har været hårdt, erkender det 57-årige medlem af Europa-Parlamentet til Kendte.dk.
– Vi har sagt farvel til mange gode kollegaer, også flere end vi behøvede, synes jeg.
- Vores formand har gjort det godt. Vi vidste godt, vi ikke ville få helt det samme stemmetal, som tidligere med de nye liberale partier in mente, men alligevel havde jeg håbet på et par procent mere, siger Morten Løkkegaard, der ikke selv har været på valg, men har hjulpet til, hvor han kunne gå til hånde under valgkampen.