Haugaard hylder Henrik

Komikerens jakkesæt var prydet med et motiv af den afdøde prinsgemal, fordi han med glæde mindes ham

Offentliggjort Sidst opdateret

Jacob Haugaard er kendt for sine farverige jakkesæt, der ikke kan blive vilde nok. Og så kan man diskutere smag og behag, men han vækker i hvert fald opsigt.

Tirsdag aften på den røde løber før optagelserne til ’Året der Gak’ på TV 2 i Falkoner Salen, dukkede han op iført et nyt af slagsen, hvor han hyldede Prins Henrik, der døde 83 år gammel i 2018.

130 jakkesæt

– Jeg har fået den idé at få trykt malerier på tøjet. Og her er et motiv med Prins Henrik, ’Tøsen’ og Haugaard fundet i et ugeblad, fremviste den 70-årige komiker for Newsbreak.dk, og pegede på resultatet.

– Jeg har mødt Prins Henrik i forbindelse med Muskelsvindfonden, og har altid været vild med hans beklædning. Nogle gange var han iført broderede sko, sjove bukser og jakker, der så ud til at være købt i Thy-lejren eller noget. Vi savner ham. Heldigvis har vi stadig Margrethe, sagde Jacob Haugaaard, der har 130 jakkesæt, og de er alle skræddersyet i Kina.

– Men for 2 ½ år siden stoppede rejserne på grund af corona, så jeg ikke kunne forlænge bøjlestangen. Men jeg savner at komme til Kina igen og spise svin i sursød sovs. Det er de gode til, fortalte han.

Haugaard med en af sine farverige jakker.
Haugaard med en af sine farverige jakker.
Powered by Labrador CMS