Harry træder af: Det gjorde disse royale også
Prins Harry er ikke den eneste i historien, der har trukket sig tilbage. Faktisk er der flere royale, der har gjort det samme.
Onsdag aften annoncerede prins Harry og hertuginde Meghan, at de planlægger at indtage en ny progressiv rolle i det britiske kongehus. De træder tilbage som fremtrædende medlemmer af den royale familie.
Selv om det kom som et chok, så er det faktisk ikke første gang i historien, der er royale, der har trukket sig fra deres kongelige pligter. Det skriver The Telegraph.
Artiklen fortsætter efter videoen
Et skifte for det royale par
Prins Harry og hertuginde Meghan afslørede på deres fælles Instagram, at deres rolle i det britiske kongehus ændrer sig i 2020.
– Efter mange måneder med refleksion og interne diskussioner har vi valgt et skifte dette år for at starte med at skabe en progressiv ny rolle inden for denne institution.
– Vi har en intention om at træde tilbage som “fremtrædende” medlemmer af den royale familie og arbejde for at blive økonomisk uafhængige, mens vi fortsætter med fuldt ud at støtte hendes majestæt dronningen, lyder det blandt andet i opslaget.
Desuden kom det også frem, at parret planlægger at fordele deres tid mellem Storbritannien og Nordamerika.
Ikke de eneste royale
Men prins Harry og hertuginde Meghan er ikke alene, for før dem er der en håndfuld royale, der også har trukket sig fra deres royale pligter – eller fået dem frataget – af forskellige årsager.
Faktisk er det sket i flere af de europæiske kongehuse, mens det også er sket i østen.
Det er da heller ikke første gang, at der er en britisk kongelig, der ikke ønsker at leve op de forpligtigelser, der følger med, når man er født ind i kongefamilien.
I galleriet ovenfor kan du se de andre royale, der har trukket sig tilbage.