Harry og Meghan spottet på slottet
Parret så ud til at hygge sig med nogle af dronningens børnebørn
Prins Harry og hertuginde Meghan gjorde ikke dronning Elizabeth selskab på balkonen på Buckingham Palace torsdag, da den traditionsrige parade 'Trooping the Colour' fandt sted.
Det var nemlig kun de arbejdende medlemmer af kongefamilien, som var velkomne på balkonen.
Hertugparret er dog til stede i London, hvor de i disse dage er med til at fejre majestæten i anledning af hendes 70-års regeringsjubilæum.
Tyssede på børnene
Billeder viser, at parret smiler og hygger sig inde på slottet sammen med andre familiemedlemmer.
Både prins Harry og Meghan Markle blev spottet i et vindue ud mod paradepladsen kaldet Horse Guards Parade, hvor de på drillende vis tyssede på nogle af dronningens børnebørn.
Det ventes desuden, at parret deltager i en gudstjeneste i St. Paul's Cathedral fredag.
'Trooping the Colour'-paraden var startskuddet til fire dages fejring af dronning Elizabeth.