Harry og Meghan overrasker

Harry og Meghan - og Archie - reflekterer over året 2020 og de udfordringer, det bød på.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvordan lyder det, når en helt særlig lille gut på nu ét år og ni måneder ønsker godt nytår?

Det kan man finde ud af ved at lytte til en spritny jule-special podcast på Spotify med prins Harry og hertuginde Meghan.

Find link til Spotify-podcasten i bunden af artiklen.

Som Kendte.dk allerede har skrevet, så har prins Harry og hertuginde Meghan indgået en aftale med streamingtjenesten Spotify om en podcast, der får premiere i starten af 2021.

Men nu er det royale par tyvstartet med denne særlige jule-special. Det skriver Deadline.

I podcasten bliver der reflekteret over året 2020 og specielt de seriøse corona-udfordringer, det har budt på.

Ikke blot af Harry og Meghan men også af en lang række kendte personer. Blandt andet Sir Elton John, Tyler Perry, José Andrés, Hussain Manawer, James Corden og mange andre, som alle er blevet inviteret til at bidrage af værterne.

“Vi tænkte – hvad nu hvis vi kan samle nogle mennesker – folk, der inspirerer os, folk vi beundrer – og får deres tanker om, hvad de har lært af 2020,”siger hertuginden i introen til podcasten.

”Hvilket år det har været! Det ved vi vist alle sammen. Vi har et stort ønske om at ære den medfølelse og venlighed, der har hjulpet så mange mennesker med at komme igennem det,”følger Harry op, inden gæsterne tager over – ind imellem afbrudt af det royale par.

Sang fra bryllup

Podcasten afsluttes, som en inspiration til lytterne, med en helt særlig sang, ‘This Little Light of Mine’, som også blev spillet ved Harry og Meghans bryllup tilbage i maj 2018.

”Det var den sang, vi ønskede spillet, da vi startede vores liv sammen. Fordi – som vi alle ved – mørke kan ikke fordrive mørke. Det kan kun lyset,”forklarer Harry.

Som prikken over i´et er det så lige efter sangen, en lille gut blander sig.

Lyt til Spotify podcasten her. (Kræver Spotify app´en er installeret) 

Powered by Labrador CMS