Harmonikasammenstød giver køkørsel
Op mod seks biler er kørt sammen på Nordjyske Motorvej fredag morgen.
Nordjyllands Politi oplyser på Twitter, at fem til seks biler er kørt sammen i nordgående retning på E45.
Harmonikasammenstødet er sket syd for afkørsel 28 Aalborg Syd.
Artiklen fortsætter efter videoen
Det giver kø
Selv om det var et større harmonikasammenstød med et væld af biler, er alle involverede parter allerede placeret i nødsporet.
Derfor er vejen farbar på den nordjyske motorvej.
Men bilister i området vil opleve, at sammenstødet alligevel har påvirket trafikken, da der er en del kø på stedet ifølge Nordjyllands Politi.
Bulede biler
På trods af sammenstødets størrelse, er der ikke udsigt til, at nogle personer kommer fra harmonikasammenstødet med skader.
Det kan ikke siges om bilerne, der af Nordjyllands Politi er beskrevet som værende bulede.
Der er sket et harmonikasammenstød på E45 med 5-6 biler i nordlig retning syd for afkørsel 28/Aalborg syd. Der er kø på stedet og alle bulede biler er inde i nødsporet. Umiddelbart ingen tilskadekomne ved uheldet. Kør forsigtigt på stedet. #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) January 10, 2020