Hård straf: Fartbøder har vild konsekvens

Færdselsbøder har siden valget 5. juni forhindret flere udlændinge i at få dansk statsborgerskab, selv om de lever op til alle andre kriterier.

Det skriver Politiken.

Folketingets Indfødsretsudvalg har i sager om tildeling af statsborgerskab mulighed for at give dispensation til trafiksyndere, hvis de har fået mindre bøder.

• Husker du den? Ikonisk brand bliver til TV-serie
• Ny slags kørekort hastigt på vej

Før valget gav udvalget dispensation i de fleste færdselssager. Men alle de 29 sager, der har været efter valget, har fået afslag.

Det fremgår ifølge Politiken af en opgørelse fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til Indfødsretsudvalget.

EL: Absurditet og vilkårlighed

Det er Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund, der har bedt om oversigten.

Artiklen fortsætter under videoen

Ifølge ham viser oversigten, at “hele det system omkring indfødsret er præget af absurditet og vilkårlighed”, skriver Politiken.

– Et flertal har tidligere besluttet, at vi skulle have forelagt de her færdselssager, fordi flertallet vurderede, at det, at man har fået en færdselsbøde, ikke nødvendigvis skulle have som konsekvens, at man ikke kunne få statsborgerskab.

– Efter valget har der så vist sig et nyt flertal i Indfødsretsudvalget, som åbenbart har en anden tilgang til det, og det betyder, at vi fortsat får forelagt de her sager, men at der nu gives afslag på dem alle sammen, siger Peder Hvelplund til Politiken.

S vil stramme op

Indfødsretsordfører Rasmus Stoklund (S) så omvendt gerne, at færdselssager slet ikke blev sendt over i udvalget til dispensationsvurdering.

– Hvis det stod til mig – og det gør det ikke alene – så synes jeg godt, vi kunne stramme op nogle steder.

– At vi for eksempel kunne lave en regel om, at har du kørt for stærkt ved vejarbejde, så behøver vi slet ikke se din dispensationsansøgning, for så er det et afslag, forklarer han til avisen.

I Indfødsretsudvalget sidder 17 medlemmer. Socialdemokratiet har seks medlemmer, Venstre har fire, Dansk Folkeparti har to, mens De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative og Nye Borgerlige hver har et medlem.

Afstemningerne i udvalget foregår i fortrolighed.