Har vundet over kræften
Andrea Elisabeth Rudolph deler den fantastiske nyhed på Instagram
Andrea Elisabeth Rudolph fortæller nu, at lægerne har erklæret hende helt fri for kræft.
Kasper Palsnov/Scanpix
-Kære venner, i sidste uge fik jeg vil nok den vigtigste og bedste besked nogensinde.
Sådan begynder den danske radio og tv-vært Andrea Elisabeth Rudolph det herligste opslag på Instagram.
Helt fri for kræft
Hun fortsætter med at fortælle, at lægerne nu har erklæret hende helt fri for kræft.
- Alle prøver fra operationen er blevet analyseret både fra mit bryst og mine lymfer og de kan ikke finde noget som helst tilbage.
Ingen mikrometastaser eller noget som helst. Der bor ikke kræft i min krop længere, jeg er rask, skriver hun videre.
Det var tilbage i februar, Andrea Elisabeth Rudolph, meddelte, hun var blevet ramt af brystkræft, og at den havde spredt sig til lymfekirtlerne.
Fuldstændig surrealistisk
I august kunne hun så fortælle, at hun nu var helt færdig med kemobehandlingen og klar til operation.
Siden har hun fået fjernet sit venstre bryst, og forløbet er nu heldigvis endt lykkeligt.
- Det er føles fuldstændig surrealistisk og jeg kniber mig selv i armen, forklarer Andrea Elisabeth Rudolph videre i sit Instagram-opslag.
Symptomer på brystkræft
* En knude
* En svag indtrækning i huden, eventuelt rynkedannelse, eller at huden på brystet bliver nubret som en appelsin, kan være udtryk for en dybereliggende kræftknude i kirtelvævet
* Væske fra brystvorten og at brystvorten begynder at trække sig indad. Væsken kan enten være klar eller blodig
* Hævede lymfeknuder i armhulen kan være det første tegn på en kræftknude i brystet
Sjældnere symptomer på brystkræft er:
* Smerter i brystet som ikke kan forklares ved menstruationscyklus
* Eksem/sår på brystvorten, der kan skyldes en særlig type brystkræft kaldet ‘Paget’s disease’. Denne tilstand er oftest forbundet med brystkræft eller forstadier til brystkræft
* Sårdannelse på selve brystet kan skyldes fremskreden brystkræft
* Betændelseslignende rødme af brystet, varme og hævelse kan skyldes inflammatorisk brystkræft. Symptomerne kommer ofte pludseligt. Kvinder over 40 år, som får betændelse i brystet, hvor det ikke er relateret til fødsel og amning, bør undersøges nøjere for at udelukke kræft. Symptomerne skyldes dog oftest andre sygdomme
Kilde: Kræftens Bekæmpelse.