Har fået rolle som kongelig

Peter Schrøder skal spille rollen som Prins Henrik i Det Kgl. Teaters nye musical ’Magrethe’

Offentliggjort Sidst opdateret

I 90’erne sørgede Peter Schrøder for, at udtrykket, ’Det fanme uhyggeligt, du!’ blev en landeplage.

Det kom sig af hans medvirken i den succesfulde DR-satire, ’Den Gode, Den Onde og Den Virk’li Sjove’.

Og nu skal Peter Schrøder faktisk spille ’den virk’li sjove’, om man vil, nemlig Prins Henrik i Det Kgl. Teaters musical ’Magrethe’, der får premiere i juni.

Han skal ikke udleveres

I fortællingen om Dronningen medvirker 24 skuespillere og 18 musikere.

- Ulf Pilgaard har parodieret Henrik godt, men i denne rolle gælder det ikke om at udlevere ham på den måde, men spille hans karakter, sagde den 76-årige skuespiller til kendte.dk ved premieren på ’Den, der lever stille’ søndag aften i Imperial.

Har læst manuskriptet

Prøveforløbet er endnu ikke gået i gang, men Peter Schrøder har dog læst manuskriptet, så han kender handlingen og stoffet.

- Jeg har truffet Prins Henrik ved en enkelt lejlighed, og så har jeg studeret ham lidt, lød det fra Peter Schrøder.

- Jeg går til rollen, som jeg ville gøre med en hvilken som helst anden af slagsen, og med den samme respekt. Det glæder jeg mig til, fortsatte Peter Schrøder.

I rollerne som Dronningen i fire forskellige aldre ses ’Matador’-stjernen Ulla Henningsen, skuespiller og sanger Xenia Lach-Nielsen, Emilie Groth og en barneskuespiller.

Peter Schrøder glæder sig til rollen som Prins Henrik i ny, stor musical om Dronningen, der får premiere til sommer, og som kommer til at spille i København, Odense og Aarhus.
Peter Schrøder glæder sig til rollen som Prins Henrik i ny, stor musical om Dronningen, der får premiere til sommer, og som kommer til at spille i København, Odense og Aarhus.
Powered by Labrador CMS