Har fået en 'løve-unge'

Serieinvestoren Christian Arnstedt har sammen med sin hustru, Charlotte Reventlow, fået sønnen William

Offentliggjort Sidst opdateret

Serieinvestoren Christian Arnstedt, der er kendt fra DR-succesen "Løvens hule", har fået sin egen lille løveunge.

Han og hustruen, Charlotte Reventlow, er nemlig blevet forældre for første gang, efter at parrets purk, sønnen William, er kommet til verden.

Det afslører den nybagte far på Instagram.

Det var også på det sociale medie, at Christian Arnstedt tilbage i maj måned afslørede nyheden om den forestående familieforøgelse.

Dermed har Arnstedt-imperiet fået en arving.

FLSmidth-arving

Christian Arnstedt er efterkommer af en af familierne bag milliardkoncernen FLSmidth.

Selv har Christian Arnstedt skabt sit eget navn som medstifter og administrerende direktør i investeringsvirksomheden Blazar Capital.

Christian Arnstedt er blevet far for første gang, og dermed har Arnstedt-imperiet fået en arving. (Arkivfoto).
Christian Arnstedt er blevet far for første gang, og dermed har Arnstedt-imperiet fået en arving. (Arkivfoto).

Blandt Europas største businesstalenter

Det førte til, at han i 2019 kom på det anerkendte erhvervsmagasin Forbes' liste over Europas største businesstalenter under 30 år.

2019 var et triumfår for den unge investor. Samme sommer blev Christian Arnstedt nemlig gift med sin Charlotte i Kerteminde og fejrede kærligheden med en bryllupsfest på Hverringe Gods.

Powered by Labrador CMS