Har du tabt dig: Sådan holder du vægten

Vi bliver mere inaktive, når vi har tabt os, viser ny forskning

Offentliggjort Sidst opdateret

Mange kender det. Man har endelig fået vægten ned, hvor man gerne vil have den, men ikke længe efter er man tilbage på sin gamle vægt.

Det kan hænge sammen med, at vi typisk bliver mere inaktive, når vi har tabt os. Det viser ny forskning fra en gruppe forskere fra Københavns Universitet og Hvidovre Hospital.

FORKLARINGEN PÅ DEN MINDRE AKTIVITET

I forsøget var forsøgspersonerne i kontrolgruppen i gennemsnit inaktive i 31 minutter mere om dagen end før vægttabet året før.

Forklaringen på den mindre aktivitet skal måske findes i fortiden, siger Signe Sørensen Torekov, som har stået i spidsen for det nye studie og leder en forskergruppe på Københavns Universitets Biomedicinske Institut, der beskæftiger sig med svær overvægt og opretholdelse af et sundt vægttab.

- Rent biologisk er vores kroppe lavet sådan, at når man taber sig, så sender man sultsignaler til hjernen. For at undgå at sulte har kroppen formodentlig en modreaktion på sulten, og det kan blandt andet være at nedsætte energiforbruget ved at sænke energiniveauet, siger hun.

Kilde: 'Exploratory analysis of eating- and physical activity-related outcomes from a randomized controlled trial for weight loss maintenance with exercise and liraglutide single or combination treatment'. Publiceret i Nature Communications i januar 2022.

Fokuser på realistiske mål

Men hvad gør man så, hvis man har tabt sig og gerne vil holde vægten? Det starter, allerede inden man taber sig, forklarer Tau Berg, der er klinisk diætist ved Diætisthuset.

Start med at lave en strategi, råder hun. 

- Tricket i at vedligeholde et vægttab er, at man lægger den rette strategi, siger Tau Berg.

Når man lægger strategien, skal man have fokus på små realistiske mål, som kan give en tro på, at man kan nå det endelige mål om at holde vægten.

- Det handler grundlæggende om, at man skal ændre sine vaner, siger Tau Berg.

Før man kan ændre dem, skal man dog lokalisere dem. Her handler det om at finde frem til de vaner, der er realistiske at ændre, i stedet for at gøre alt på én gang.

Drop ikke vin og kager

Et andet råd lyder, at man skal huske at fokusere på livskvaliteten.

Det kan være fristende at droppe vinen og kagerne, når vi skal tabe os, men det er ikke nødvendigvis den langsigtede løsning.

- Det handler om at fjerne de ting, vi lettest kan undvære, og ikke fjerne alle de ting i vores liv, som giver os livskvalitet. For så er det, at vi ikke kan holde det i længden, siger Tau Berg.

- Er man mega glad for et stykke kage om aftenen, så er det ikke her, man skal sætte ind. Så kan det være nemmere at fjerne kagen på arbejdet. Mange er rigtig glade for at bruge deres kalorier om aftenen sammen med familien.

For det er faktisk de ubevidste valg, der egentlig ikke betyder særlig meget for os, som fylder meget i kalorieregnskabet. Derfor skal vi ifølge Tau Berg gå efter de lavt hængende frugter.

Dyrk sjov motion

Signe Sørensen Torekov, som har stået i spidsen for det nye studie, opfordrer til at finde en motionsform, man kan lide.

- Allerede når man taber sig, skal man have fokus på at bevæge sig, fordi ens krop måske sender signal om at bevæge sig mindre efter vægttabet, forklarer hun. 

Det er Tau Berg enig i. Det gælder om at gøre det så sjovt og smertefrit som muligt, understreger hun. 

- Motivation vil altid komme og gå, og den forsvinder hurtigt igen, hvis noget bliver for surt. Derfor handler det om at finde noget fysisk aktivitet, som vi kan lide at lave, lyder det.

Vi bliver mere inaktive efter et vægttab, viser nyt studie.
Vi bliver mere inaktive efter et vægttab, viser nyt studie.

DET VISER NYT STUDIE

I forsøget var forsøgspersonerne i kontrolgruppen i gennemsnit inaktive i 31 minutter mere om dagen end før vægttabet året før.

Forklaringen på den mindre aktivitet skal måske findes i fortiden, siger Signe Sørensen Torekov, som har stået i spidsen for det nye studie og leder en forskergruppe på Københavns Universitets Biomedicinske Institut, der beskæftiger sig med svær overvægt og opretholdelse af et sundt vægttab.

- Rent biologisk er vores kroppe lavet sådan, at når man taber sig, så sender man sultsignaler til hjernen. For at undgå at sulte har kroppen formodentlig en modreaktion på sulten, og det kan blandt andet være at nedsætte energiforbruget ved at sænke energiniveauet, siger hun.

Kilde: 'Exploratory analysis of eating- and physical activity-related outcomes from a randomized controlled trial for weight loss maintenance with exercise and liraglutide single or combination treatment'. Publiceret i Nature Communications i januar 2022.

Powered by Labrador CMS