Har du set denne mand på en damecykel? Han har gjort noget virkelig slemt

En kvinde i 20'erne er blevet udsat for et voldtægtsforsøg - nu leder politi efter gerningsmanden.

Offentliggjort Sidst opdateret

På den københavnske vestegn cykler en mand rundt på en damecykel, men han er ikke hvilken som helst mand. Han er nemlig en formodet gerningsmand i en sag om forsøg på voldtægt. Episoden skulle have udspillet sig i Hvidovre den 10. juni 2018 omkring kl. 18.15.

Københavns Vestegns Politi oplyser i en pressemeddelelse, at de har efterforsket sagen længe, men nu vælger de at offentliggøre billeder af den formodede gerningsmand.

Voldtægtsforsøget skulle have været begået mod en ung kvinder, som er i starten af sine 20’ere, da hun var på vej i retning af Avedøre Station. Her blev hun antastet af en mand, der pludselig begynder at omfavne hende, holde hende fast og beføle hende.  Dette kom dog til en brat ende, da et vidne kom til.

Gerningsmanden beskrives som 18-20 år, udenlandsk af herkomst, spinkel af bygning og mellem 168-170 centimeter høj. Manden har kort sort hår, fuldskæg og talte dansk med accent. Den formodede gerningsmand var iført en hvid t-shirt, sorte Adidas-træningsbukser med tre hvide striber – og han kørte på den omtalte damecykel, hvor der var en trådcykelkurv med en kædelås i.

Videobilleder er undersøgt nøje

Politiet har rekvireret billeder fra området umiddelbart før og efter voldtægtsforsøget. Det vurderes, at manden matcher den vidnebeskrivelse som kvinden i 20’erne hav.

– Vi har efterforsket dette overgreb siden juni og blandt andet analyseret en række tekniske spor i sagen. Samtidig har vi i en længere periode haft overvågningsbillederne efterlyst internt i politiet uden held. Derfor vælger vi nu at dele dem med offentligheden i håb om, at vi derigennem kan få hjælp til at identificere gerningsmanden, siger politikommissær Henrik Hougaard i en pressemeddelelse fra Københavns Vestegns Politi.

Newsbreak.dk har forsøgt at få fat i Københavns Vestegns Politi, men dette har ikke været muligt.

Powered by Labrador CMS