Har du penge til gode hos DSB eller Arriva?
Både DSB og Arriva tilbyder rejsetidsgaranti til deres kunder. Har du været forsinket i over 30 minutter, burde du have penge til gode.
Hvis du har rejst med DSB eller Arriva, og har været forsinket, kan det være, du kan benytte dig af selskabernes rejsetidsgaranti.
Både DSB og Arriva tilbyder rejsetidsgaranti, til pendlere og andre kunder, og du får her et overblik over, hvad du er berettiget til, og hvordan du søger om kompensation.
Udgangspunktet for både Arriva og DSB er, at du skal være mere end 30 minutter forsinket, for at være berettiget til kompensation. Derudover er det vigtigt, at du kan dokumentere din rejse hos begge selskaber.
Har DSB rejsetidsgaranti?
Ja, hvis dit DSB-tog har været mere end 30 minutter forsinket, er du berettiget til at blive kompenseret. Det er med forbehold for, at det skal være “din rejseoplevelse med DSB,” der er årsagen til, at du er forsinket.
DSB garderer sig på den måde mod forsinkelser grundet metro, bus eller jernbanestrækninger, DSB intet har med at gøre.
DSB tilbyder flere former for rejsetidsgaranti. “Basis” er i udgangspunktet til rejsende, der har oplevet forsinkelse på en enkelt tur, mens pendlere kan blive tilknyttet “Pendler Rejsetidsgaranti.” Hvis du er tilmeldt, får du et Pendler ID, og som medlem får du automatisk udbetalt penge, når du har været forsinket.
Bemærk, at du skal søge om kompensation hos DSB, inden der er gået tre år efter, du var forsinket.
Har Arriva rejsetidsgranti?
Ja, hvis dit tog har været mere end 30 minutter forsinket, er du berettiget til at blive kompenseret.
Hos Arriva tilbyder man også rejsetidsgaranti til kunder, der har rejst med Arriva samt “privatbane, metro eller lignende,” men er man mere end 30 minutter forsinket med en anden form for transport i forbindelse med rejsen, og er turen, Arriva står for, under 30 minutter forsinket, er man ikke berettiget til kompensation.
Arriva tilbyder også “Pendler Rejsetidsgaranti,” og hos Arriva skal du udfylde en blanket for at få udbetalt kompensation.
Bemærk, at du skal søge om kompensation hos Ariva, inden der er gået tre år efter, du var forsinket.
Hvad kan jeg få?
Hos DSB får du i udgangspunktet følgende kompensationer:
Er du mellem 30 og 59 minutter forsinket, kan du få 25% af rejsens pris refunderet.
Er du mellem 60 og 89 minutter forsinket, kan du få 50% af rejsens pris refunderet.
Er du mellem 90 og 119 minutter forsinket, kan du få 75% af rejsens pris refunderet.
Er du mere end 120 minutter forsinket, kan du få 100% af rejsens pris refunderet.
Hos Arriva får du i udgangspunktet følgende kompensationer:
Er du mellem 30 og 59 minutter forsinket, kan du få 25% af rejsens pris refunderet.
Er du mellem 60 og 89 minutter forsinket, kan du få 50% af rejsens pris refunderet.
Er du mellem 90 og 119 minutter forsinket, kan du få 75% af rejsens pris refunderet.
Er du mere end 120 minutter forsinket, kan du få 100% af rejsens pris refunderet.
Hvordan får jeg penge?
DSB udbetaler beløb til kunder, der benytter sig af “DSB Basis Rejsetidsgaranti” på deres NemKonto, mens Arriva kontakter dig, når det er blevet besluttet, om du har penge til gode.
Betaler de for min taxa?
Hverken DSB eller Arriva tilbyder at dække regningen for en eventuel taxatur, du har taget, fordi har har været forsinket med deres tog. De tilbyder istedet, at du får en del af din billet refunderet.
Er der et ansøgningsskema, jeg skal udfylde?
Hvis du skal have “DSB Basis Rejsetidsgaranti”, skal du søge her: DSB Basis
- Du skal fortælle, hvor du rejste fra og til.
- Du skal fortælle, hvornår du ankom.
- Du skal bevise, at du havde købt biletten.
Hvis du har rejst med Arriva, skal du udfylde følgende skema.
Læs mere om Arrivas rejsetidsgaranti hos Arriva.
Læs mere om DSBs rejsetidsgaranti hos DSB.