Har du fundet din Fremmede Tvilling?
Et nyt fænomen er dukket op på nettet, hvor man leder efter sin doppelgænger
Man siger, at der et sted i verden går syv personer rundt, som ligner dig på en prik – og det er vel at mærke syv personer, som du aldrig har mødt eller er i familie med.
Det har tre venner taget så bogstaveligt, at de har oprettet en blog, hvor de leder efter deres “Fremmede Tvilling” – altså en doppelgænger.
Ifølge Se og Hør startede det hele med et væddemål mellem vennerne, om, hvem der kunne finde sin “Fremmede Tvilling” inden for 28 dage.
26-årige Niamh Geaney, Terence Manzanga og Harry English lagde derfor billeder af dem selv på både Instagram, Twitter – og de oprettede endda en Facebook-side og en blog i deres iver for at finde “tvillingerne”.
Niamh blev den første, der fandt en “tvilling”. Deres sjove projekt begyndte 30. marts – og blot to uger senere mødte Niamh Geaney sin første ukendte ‘tvilling’ i form af Karen. Og ser man bort fra øjenfarven, er ligheden mellem de to da også slående.