Har du et af alle disse jobs? Så er der stor risiko for, du bliver nedslidt tidligt
En ny undersøgelse viser, at der er helt bestemt faggrupper, der bliver slidt ned i en meget tidlig alder.
Der er nogle job, der kræver en omfattende fysik, mens andre kræver en hjerne, der skal kunne jonglere med store tal. Men en ny undersøgelse viser, at der er ganske bestemte jobtyper, der får folk på førtidspension før alle andre.
Det er nok næppe nogen hemmelighed, at lønmodtagere med hårdt og fysisk arbejde tit bliver slidt ned i en yngre alder. Men hvor dine tanker nok nu drejer sig om håndværkere, så vil du faktisk blive overrasket over den undersøgelse som Faglige Seniorer har lavet.
Og den nye undersøgelse bringer temperamentet i kog rundt om i landet.
– En lagerarbejder eller en slagteriarbejder, der har knoklet fra de var 16-17 år, kan ofte ikke holde til mere, når de rammer 60-års alderen. Tidligere gav efterlønsordningen dem mulighed for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I dag skal de igennem et langt forløb for at kunne få tilkendt en førtidspension. Men at mange af vores medlemmer er slidt op efter 40 års hårdt fysisk arbejde, er der absolut intet overraskende i, siger Ole Wehlast, der er forbundsformand i Fødevareforbundet NNF, til Faglige Seniorers nyhedsbrev.
Mange er nedslidte
Hos Faglige Seniorer, der har 230.000 medlemmer over 60 år fra LO, er man bekymret over, at der bliver stadig flere ældre i fysiske erhverv, som bliver nedslidte.
I undersøgelsen er der blevet undersøgt de personer, som 10 år før de overgik til førtidspensionvar i beskæftigelse. Fra næste år skal man være 65 og et halvt år for at kunne gå på folkepension. Det tal stiger frem til 2022, hvor danskerne skal være fyldt 67 år, før at de må stoppe på arbejde.
I dag er satsen for førtidspension på omkring 220.000 kroner om året.