Har du disse ting ‘i gemmerne’? Så er det nu du skal sælge

Her kan du se, hvad der lige nu hitter på DBA.

Offentliggjort Sidst opdateret

Danskerne elsker at købe og sælge brugte varer. Det vidner blandt andet et stort antal forskellige ‘markedspladser’ på blandt andet Facebook.

Men også den gamle Den blå avis, DBA, kan snakke med om danskernes købe- og sælgelyst.

Og om sommeren er den større end resten af året. Det oplyser netop DBA i en pressemeddelelse.

Heri står der også, hvad der lige nu hitter allermest på siden.

Det kan du se i galleriet over artiklen. Uanset, om du er køber eller sælger, kan det være interessant at bladre igennem.

Ifølge DBA er flere en 1,7 millioner dansker på jagt efter brugte ting. Lige nu er møbler et hit. Så har du et bord eller en sofa til overs er det det helt rigtige tidspunkt at sætte det til salg på.

– Sommeren er højsæson for nyudklækkede studenter. Det er også typisk i denne periode, at mange flytter hjemmefra for første gang og er derfor på udkig efter møbler til deres nye ungdoms- eller
studiebolig, siger Sofie Folden Lund, kommunikationschef hos DBA.

Møbler hitter

I en ny undersøgelse fra DBA svarer knap hver anden (45%) 18-34-årig, at de har planer om at købe møbler til hjemmet i løbet af sommeren.

Heriblandt vil hver syvende (14%) købe det brugt. Det svarer til flere end 175.000 potentielle købere til dine gamle møbler derhjemme.

En overraskelse – eller to

Der er dog også andet end møbler, der har sneget sig ind på de ti pladser over mest søgte varer. Dem kan du se i galleriet over artiklen. Der er nok en enkelt overraskelse eller to gemt.

Klik dig gennem, kig dit hjem igennem – er der sammenfald, så er det bare med at komme til tasterne og sætte tingene til salg.

Hvem ved, pludselig har du måske et meget fint tilskud til sommerferien?

Powered by Labrador CMS