Har du dette klarer bilen ikke synet
Som konsekvens af de synsregler, der trådte i kraft i 2018, må man ikke længere have GPS eller mobil hængende i forruden - i hvert fald ikke til synet.

Som Newsbreak.dk tidligere har omtalt, trådte der nye regler for syn af køretøjer i kraft den 20. maj 2018.
Men en regelændring – og en ret markant en af slagsen – der ikke har fået megen opmærksomhed er, at en bil nu ikke kan klare et syn, hvis der er en GPS- eller mobiltelefonholder monteret i forruden.
Det fortæller teknisk chef hos Applus Bilsyn Lars Kiholm til Newsbreak.dk.
At reglerne nok ikke er gået op for mange, bekræftes af, at Lars Kiholm fortæller, at de selv solgte sugekopper i deres synshaller til montering af GPS’er og mobiltelefoner – efter reglen var trådt i kraft.
De er siden taget af hylderne, efter reglen er blevet udspecificeret fra Færdselsstyrelsen, fortæller Lars Kiholm:
– Man må ikke have noget oppe i forruden overhovedet – undtagelserne er en fastmonteret p-skive og enheder til elektronisk vejbetaling, altså en brobizz, siger Lars Kiholm til Newsbreak.dk.
Artiklen fortsætter under videoen
– Så det er vores gode råd, at folk piller den af. For ellers kan den ikke gå gennem et syn, siger Lars Kiholm.
I galleriet over artiklen kan du finde en række andre ting, der kan give problemer ved syn.