Har begået flere gaderøverier: Politiet efterlyser disse mænd

Den samme gruppe skulle angiveligt have begået to gaderøverier i Svendborg. Politiet efterlyser de formodede gerningsmænd.

Politiet efterlyser gerningsmænd til to gaderøverier i Svendborg. Arkivfoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

To gange blev der fredag aften begået gaderøverier i Svendborg.

Politiet har mistanke om, at den samme gruppe står bag røverierne, og de efterlyser derfor de formodede gerningsmænd.

Det skriver Fyens.dk.

I et tilfælde blev en 18-årig mand skubbet op af en væg og frarøvet sin pung, og senere på aftenen skubbede gruppen til en 19-årig kvinde og stjal hendes iPhone 6s.

To af medlemmerne af gruppen beskrives som 18-25 år og 170-180 centimeter høje.

Den ene havde et fuldskæg, og en af dem havde et logo med hvid skrift hen over venstre bryst på sin jakke.

Alle i gruppen så ud til at være af anden etnisk herkomst end dansk, skriver Fyens.dk.

Powered by Labrador CMS