Haps: Efterlyst rumæner fanget

Foto: Colourbox.com (Modelfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

En efterlyst rumæner blev i går anholdt i Aabenraa. Manden var efterlyst af Sydøstjyllands Politi i forbindelse med indbrud i 2012.

En 19-årig mand fra Rumænien blev i går fanget i Aabenraa.

En patrulje fra Syd- & Sønderjyllands Politi stoppede en bil med flere rumænere i. Det viste sig, at den 19-årige mand var efterlyst af Sydøstjyllands Politi for to indbrudsforsøg på Reinholdts Bakke i Lunderskov i 2012.

Rumæneren blev anholdt og fremstilles senere i dag i grundlovsforhør ved retten i Kolding.

– Den 19-årige erkender indbrudsforsøgene, fortæller Poul Steffensen fra lokalpolitiet i Kolding til Newsbreak.dk.

Powered by Labrador CMS