Hans har haft ubehagelig sygdom helt tæt på
Bare de bliver smittet kan de risikere at skulle aflives.
Den voldsomme og smittefarlige hesteherpes har nu – indtil videre – kostet tre dødsofre.
20. april kunne Newsbreak.dk fortælle om den farlige sygdom blandt fynske heste. Det er da også netop på Fyn, hvor de tre er blevet aflivet.
Men når en hest først for alvor er blevet smittet og sygdommen er i udbrud, er den ubrugelig – og dens fremtid usikker.
– Vi bruger dem til sport. Og hvis de så kun kan præstere 30 eller 50 procent… den vender aldrig tilbage til fuld førlighed, siger Hans Jørgen Höeck fra Hesselager Trænings- og Salgsstald i Nørre Aaby, til Newsbreak.dk.
Og netop Hans Jørgen Höeck og hans stald har måttet slå en hest ned på grund af sygdommen. Ejeren mener, at der lige nu er 24 tilfælde af heste, hvor sygdommen er brudt ud.
I hans stald alene er i alt 12 heste ‘ubrugbare’, som han udtrykker det.
Første gang
Om der kommer flere til, må tiden vise. Det tager nemlig helt op til tre uger at få svar på de prøver, der er taget fra hestene.
Hvor de er blevet smittet, ved Hans Jørgen Höeck ikke.
Hans Jørgen Höeck har i alt 70 heste i sine stald. Den har han ejet i 20 år.
– Det er første gang, jeg har oplevet det i de 20 år, siger han.
Flere døde
Det er ikke kun i Nørre Aaby, hvor heste har måttet aflives på grund af herpes.
– To heste er døde af det, og fem andre heste har fået lammelser efter at have haft virussen, siger Jon D. Pedersen, der er berider og leder af Dalumgaard Rideklub, til TV2 Fyn.
Tilfældene af hesteherpes har gjort, at flere stævner landet over er blevet aflyst.
Heste-herpes er en såkaldt luftbåren sygdom, som blandt andet kan smitte, fordi hestene nyser.
Symptomer på herpes hos heste kan være feber, appetitløshed, hoste og næseflåd.
Man kan læse mere om sygdommen på dette opslag, som Højgård Hestehospital har lagt ud:
Du kan også læse – og lære – mere om hesteherpes HER.