Handicappede vælgere får sværere ved at stemme

Når danskerne skal sætte deres krydser 18. juni, foregår det på 1.389 valgsteder landet over.

Det er markant færre end for ti år siden, hvor 1.831 skoler, sportshaller og forsamlingshuse var omdannet til valgsteder. Det kan betyde længere køer og frustration på valgdagen, men for en særlig vælgergruppe er konsekvensen større.

Det faldende antal valgsteder går ud over de handicappede danskere, mener Janus Tarp, næstformand i landforeningen PTU, der er en sammenslutning af polio-, trafik- og ulykkesskadede borgere.

»Lukningen af valgstederne betyder, at ikke kun handicappede, men også andre gangbesværede kan blive nødt til at afholde sig fra at stemme, fordi der bliver for langt til stemmestedet,« siger han.

Det er landets kommuner, der arrangerer stemmeafgivningen, og i mange kommuner har man besluttet at nedlægge især små valgsteder af sparehensyn.

Lukningen af valgsteder er sket i alle landets kommuner, og ifølge PTUs næstformand kan det i yderste konsekvens betyde, at vælgere, der har svært ved at bevæge sig, må opgive at sætte deres kryds.

»De kan blive nødt til at afholde sig fra at stemme, fordi der bliver for langt til valgstedet, og dermed får de ikke mulighed for at deltage i demokratiet på lige fod med andre. De får altså sværere ved at deltage i demokratiet, fordi de ikke kan møde op til afstemningerne,« siger Janus Tarp.

Vælgere, der ikke er i stand til at møde op på valgstedet, kan man søge kommunen om lov til at brevstemme hjemmefra.