Håndbold-profil klar VM efter operation

Newspaq
Offentliggjort Sidst opdateret

Håndboldspilleren Henrik Toft Hansen bliver klar til VM i Qatar i januar efter vellykket operation.

Håndboldlandstræner Gudmundur Gudmundsson kan ånde lettet op.

Det ser ud til, at stregspilleren Henrik Toft Hansen bliver klar til januars VM-slutrunde i Qatar.

HSV Hamburg-spilleren kom galt af sted og brækkede en knogle i øjenhulen i weekendens nederlag til Minden, men efter en vellykket operation er han tilbage på banen om tre uger, oplyser klubbens pressekontrakt Oliver Junggeburth til tv2.dk.

– Jeg har fået at vide, at operationen gik godt. Jeg er fortrøstningsfuld, for der venter nogle fede kampe allerede i december, skriver Henrik Toft Hansen i en sms til tv2.dk.

Henrik Toft Hansen skal de kommende dage blive på Asklepios-klinikken i Altona til observation.

Sammen med broderen René udgjorde han midterblokken i det danske forsvar, da landsholdet for nogle uger siden vandt to EM-kvalifikationskampe mod Litauen og Bosnien.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS