Håndbold: Midtjylland dukker førerholdet Aalborg
Det lignede længe sjette sejr på stribe og to point til topholdet Aalborg, men HC Midtjylland vandt til sidst.
Noget af en nedtur ramte lørdag eftermiddag topholdet Aalborg Håndbold i Boxer Herreligaen.
Hjemme i det nordjyske lignede det i det meste af en tæt kamp mod HC Midtjylland sjette sejr på stribe og to point til værterne, der således kunne være trukket fra de nærmeste konkurrenter i toppen af rækken.
Men gæsterne scorede kampens tre sidste mål, hvilket betød at 25-23-føring til Aalborg blev vekslet til en overraskende 26-25-sejr til midtjyderne, der sejren til trods stadig befinder sig i rækkens nederste halvdel.
Scorede på samlebånd
Imponerende og uventet for midtjyderne, hvor Kasper Gudnitz scorede mål på samlebånd.
Aalborg topper stadig rækken, nordjyderne har vundet seks af ni kampe og har dermed 12 point i den tætte liga, hvor HC Midtjylland ligger nummer ti med otte point for lige så mange kampe.
/ritzau/