Hånd- fod- og mundsyge: En smitsom børnesygdom

Den smitsomme hånd fod mund sygdom rammer især børn under fem år.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hånd fod mund syge er en af de seks mest almindelige børnesygdomme.

Hånd fod mund syge er en virussygdom, der især rammer børn under fem år.

Sygdommen ser drabelig ud, men heldigvis er den forholdvis ufarlig. Man kan kende sygdommen ved, at syge får røde eller hvide blærer på hænder, fødder og i munden.

For nogle kan det være forvirrende, hvad sygdommen helt præcis hedder. Hvis du er en af dem der kalder den “mund hånd og fodsyge” så er det altså det samme som “hånd fod mund syge”.

Symptomer på hånd fod mund syge

Ser du disse symptomer kan dit barn have fået hånd fod mund syge:

– Feber 
– Generel utilpashed
– Dårlig appetit
– Manglende lyst til at spise fordi det gør ondt i munden
– Træthed
– Små blærer i munden (især på tungen og slimhinder), på hænder og på fødder (i en tredjedel af tilfældene)

Hvad er hånd fod mund syge?

Navnet kan nok få mange til at tænke på den frygtede ko-sygdom “mund- og klovsyge“. Men der er ingen grund til alarm. Sygdommen er nemlig forholdsvis ufarlig.

Hånd fod mund syge skyldes oftest en virus, der hedder coxsackie-virus.

Børnesygdommen hånd fod mund syge er ekstrem smitsom. Men som billedet her viser, så er du ikke i tvivl om, hvis dit barn har fået sygdommen.
Børnesygdommen hånd fod mund syge er ekstrem smitsom. Men som billedet her viser, så er du ikke i tvivl om, hvis dit barn har fået sygdommen.

Det tager mellem to og syv dage – typisk fire, fra barnet bliver smittet med hånd fod mund syge, til sygdommen bryder ud. I det tidsrum er der ingen symptomer, man kan fange i opløbet. Det tager omkring en uge at komme over sygdommen.

Sådan smitter hånd fod mund syge

Sygdommen rammer oftest børn under 5 år og de går jo som regel i børnehave. Derfor kan der som regel udbryde en rigtigt gang omgangssyge, når sygdommen bryder ud, har sundhedsplejersken Helen Lyng Hansen forklaret til TV2:

– Virussen smitter ved fysisk kontakt og via nys og host.  Men fra barnet er smittet, går der tre til seks dage, før sygdommen bryder ud. Derfor er det vanskeligt at forhindre, at sygdommen spreder sig i eksempelvis en børnehave, hvorfor man også ofte ser, at flere børn i institution bliver syge på samme tid, siger Helen Lyng Hansen til TV2.

Det er mest i startfasen, før sygdommen er tydelig med blærer, at hånd fod mund syge smitter, skriver sundhed.dk. Derfor behøver man heller ikke holde børnene hjemme fra børnehave eller skole i hele perioden, hvor blærerne fremtræder.

Derfor kan barnet være tilbage i børnehave eller skole så snart feberen er væk eller barnet ikke føler sig sløj.

Behandling af hånd fod mund syge

Den dårlige nyhed er, at sygdommen ikke rigtigt kan behandles. Den gode nyhed er, at den går over af sig selv.

For da hånd fod mund syge skyldes en virus hjælper antibiotika ikke. Derfor er det eneste, man kan gøre, at lindre.

Hvad kan du selv gøre?

– Give barnet noget febernedsættende medicin (for eksempel paracetamol).
– Tilbud barnet lunkne eller kølige drikkevarer for at dulme ubehaget i munden.
– Undgå syrlige drikkevarer, da det kan svie i munden.
– Ikke-syrlige drikkevarer kan også hjælpe, det kan være mælk eller cacaomælk.

Hånd fod mund syge voksne

Kan voksne så få sygdommen?

Sygdommen rammer for det meste børn under fem år. Der er særlig hyppig om sommeren eller efteråret.

Hånd fod mund syge skyldes for det meste et virus kaldet coxsackie-virus A16 og når man har fået den er man immun resten af livet. Men sygdommen kan også skyldes andre typer virus, og derfor kan man godt blive smittet med et andet virus senere i livet. Det sker dog meget sjældent.

Voksne vil typisk være immune overfor sygdommen, men kan godt blive smittet.

Hvad søger folk på Google om hånd fod mund syge?

Hånd fod mund syge er tydeligvis noget som folk har svært ved at google. For hvad kommer først. Hånden, foden eller munden?

Heldigvis ved søgemaskiner som Google godt hvad du leder efter uanset hvordan du forsøger at finde frem til sygdommen. Prøv selv at lave søgningen på Google

Her har vi samlet nogle af de andre søgninger folk bruger, når de skal finde ud af mere om sygdommen:

“hånd fod mund syge”, “hånd fod og mund syge”, “mund hånd og fodsyge”, “hånd fod mund syge voksne”, “hånd fod mund syge børn”, “hånd mund og fodsyge”, “mund fod hånd syge”, “fod mund og hånd syge”, “mund fod og hånd syge” samt “hånd mund fod”.

Fem Q&A om sygdommen

Hvorfor hedder det hånd fod mund syge?
– Det gør det fordi den typisk rammer hænder, fødder og mund/ansigt.

Når det er en børnesygdom er det så kun børn, der rammes?
– Nej – voksne kan også blive smittet. Men da det er en meget hyppig børnesygdom, så er de fleste forældre immune.

Kan man få det flere gange?
– Der findes faktisk (som eksempelvis med influenza) flere virustyper, der kan give sygdommen, så ja, det kan man godt. Man er kun immun over for den enkelte virus.

Er det let at genkende symptomerne?
– Ja. Hånd fod mund syge giver små blæner på munden, hænderne og fødderne, feber, generel utilpashed, nedsat appetit og træthed.

Hvor hurtigt går det væk?
– Der findes umiddelbart igen behandling for sygdommen – kun lindring i form af febernedsættende medicin og kølige drikkevarer. Heldigvis er sygdommen væk igen i løbet af en uges tid.

Andre typiske børnesygdomme

Der findes mange børnesygdomme end hånd fod mund syge i Danmark.

Du kan læse mere om de andre børnesygdomme ved at følge de nedenstående links til vores artikler om emnet.

Difteri
Stivkrampe
Polio
Kighoste
Hib meningitis
Meningitis via pneumokokbakterien
Mæslinger
Fåresyge
Røde hunde
Livmoderhalskræft
Skoldkopper

Kilder: Sundhed.dk, Sundhedsstyrelsen & Lægeformidler.

Powered by Labrador CMS