Han vinder 12. etape

Vingegaard forlader Alperne med den gule trøje i behold

Offentliggjort Sidst opdateret

Den britiske Ineos-rytter Thomas Pidcock tog karrierens største sejr på landevejen, da han var stærkeste mand i et lille udbrud på Alpe d'Huez og tog sejren på 12. etape af årets Tour de France.

På det mytiske bjerg satte den 22-årige brite sine fire medudbrydere - blandt andre den firdobbelte Tour-vinder Chris Froome - og kørte alene mod målet de sidste otte kilometer.

I favoritfeltet sad Jonas Vingegaard i gult pakket godt ind af sit Jumbo-Visma-hold indtil fire kilometer fra mål, hvor Tadej Pogacar angreb.

Beholder trøjen

Vingegaard satte sig direkte i slovenerens hjul og neutraliserede angrebet. Det samme gjorde han med stort overskud de øvrige gange, Pogacar rykkede, og de kom sammen til mål.

Dermed forlader danskeren Alperne med den gule trøje i behold og kan se frem til nogle mere flade etaper inden de afgørende slag skal slås i Pyrenæerne i løbets sidste uge.

Powered by Labrador CMS