Han skal headline Northside

Hovednavnet til Northside 2016 er nu offentliggjort. Foto: Thorsten Iversen/Northside
Offentliggjort Sidst opdateret

Beck er hovednavn på Northside 2016

Lukas Graham tyvstartede i går annonceringerne til NorthSide, der er et af kun fire steder som til sommer får besøg af det platinsælgende band. I dag følger yderligere fem navne inklusive et af de helt store.

Beck arbejder lige nu på sit 13. studiealbum, der skal følge op på den tredobbelte Grammy-vinder ”Morning Phase”. Første single, ”Dreams”, er allerede ude og indikerer, at vi kan forvente os et festfyrværkeri af et album til næste år, lyder det i en pressemeddelelse fra Northside.

Beck spiller søndag aften på NorthSide 2016.

Malk de Koijn og The Minds of 99 vender tilbage

Der er både læderbøf og hoddoks på menuen, når de tre bananer fra Malk de Koijn vender tilbage til NorthSide. Showet bliver et ud af kun to sommerkoncerter med den fantastiske trio, så det er om at få sikret sig en billet, hvis du vil spille russisk roulade med Malk-drengene til sommer.

Sidste navn i denne omgang er The Minds of 99, der netop har høstet fremragende anmeldelser for deres andet album, ”Liber”, inklusive 6 stjerner i Politiken. Bandet har tidligere begejstret og imponeret på NorthSide.

Salg af endagsbilletter ændres

Salget af partoutbilletter er allerede i fuld gang, men da det er på plads, at Beck spiller søndag aften ændres datoen for salget af endagsbilletter. Derfor bliver det nu muligt at købe endagsbilletter til NorthSide 2016 fra mandag 2. november kl. 12:00 via NorthSide.dk.

Det foreløbige line-up for NorthSide 2016 er: Beck, Bernhoft, Lukas Graham, Malk de Koijn, The Minds of 99 og Unknown Mortal Orchestra.

NorthSide 2016 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 17.-19. juni

Powered by Labrador CMS