Annonce
Han reddede hendes liv: 18 år senere ser han hende dimittere fra uni
Da Josi Aponte var fem år gammel, blev hendes liv reddet af en betjent - 18 senere var han med, da hun blev færdig med universitetet.
Da Josi Apente modtog sit diplom fra Eastern Connecticut University, var der en helt særlig gæst med: Betjenten, som reddede hendes liv, da hun var fem år gammel.
– Jeg var døden nær, men jeg fik en ny chance i livet, sagde Aponte til Hartford Courant.
Den 25. juni 1998 udbrød der brand i familiens lejlighed på Washington Street i Hartford. Den dengang fem år gamle Josi var alene hjemme med sin onkel. Hun husker ikke meget fra den eftermiddag, men i glimt husker hun røg, der fylder rummet, og at hun forgæves forsøgte at vække sin onkel.
Annonce
Imens var Peter Getz på vej til stedet. Han nåede akkurat at se en brandmand bære en lille pige ud fra bygningen. Brandmanden rakte Getz den lille pige for at skynde sig ind i den brændende bygning igen. Der var ingen ambulance på stedet. Tiden var ved at løbe ud – Josi Apontes hjerte var gået i stå.
– Jeg gjorde, hvad jeg var trænet til at gøre, siger han.
Annonce
Førstehjælp reddede hendes liv
Med Aponte i armene løb Getz hen til sin patruljevogn, hvor han fik klemt sin massive 1,95 meter høje krop ind på bagsædet af vognen, hvor han ydede førstehjælp og hjertemassage på den lille livløse pige, mens hans partner kørte med fuld udrykning mod sygehuset.
Da de ankom til hospitalet, trak Josi vejret selv.
– Jeg er bare et tandhjul i hjulet af alarmpersonale, brandmænd, der risikerede deres liv for at få hende ud, sagde Getz.
– Vi gjorde alle det, vi er trænet til den dag. Det handler ikke kun om mig. Det er sådan processen skal virke, det er derfor, vi bærer uniformen.
Josi vågnede timer senere omringet af sin familie og bredskabsperonalet, der havde reddet hende. Men det blev langt fra sidste gang, hun så sine redningsmænd.
Peter Getz og hans kolleger organiserede hjælp til familien, fandt donerede møbler og indsamlede penge til at få de jordiske rester af onklen hjem til Venezuela.
Har stadig den bamse, hun fik af Getz
Som tiden gik, hold Getz øje med Josi, da familien flyttede til Vernon, men han var i tvivl om, hvorvidt han skulle tage kontakt til pigen. Men så for omkring to år siden, fandt Josi frem til ham.
– En gang i mellem bliver jeg nostalgisk, og jeg vil vide, hvad der skete. Så jeg gjorde, hvad alle gør: Jeg googlede mit navn.
Hendes research førte hende til en artikel om Peter Getz, og hun fandt frem til ham på Facebook, hvor hun tog kontakt til ham.
De to mødes jævnligt, nogle gange over frokost. De taler om Getz’ børn, hans hund og om, hvordan Josi klarer sig i skolen. Med hendes nylige dimission fra universitetet og et job som revisor, taler de mere om hendes planer for fremtiden.
– At se udfaldet, hendes succes, får mit hjerte til at slå hurtigere, siger Peter Getz til Courant.
– Der er ikke mange, der kan eller vil bringe dem selv i fare for at redde andre. Det er på grund af folk som Peter og alle vores politibetjente og brandfolk, at jeg er i live, siger Josi.
Hun har desuden stadig den bamse, Getz gav hende, da hun var fem år gammel.
