- Han er ikke en ond mand

"Hvad ville du have gjort, hvis du levede under besættelsen?".

Det spørgsmål er oplagt at stille sig selv, hvis man ser "De forbandede år 2", mener skuespiller Jesper Christensen, som spiller hovedrollen i Anders Refns fortsættelse af dramaet om Besættelsen.

- Da jeg var dreng, ville jeg ønske, at min far havde været modstandsmand med armbind, gevær og det hele. Det var de gode mod de onde. Men så firkantet var det jo ikke. Ikke alle modstandsfolk var helte, og ikke alle tyskere var nazister, siger Jesper Christensen.

I filmen spiller Jesper Christensen familieoverhovedet og fabriksejeren Karl Skov, der mod sin vilje begynder at samarbejde med tyskerne, i takt med at Anden Verdenskrig skrider frem.

Ikke ond mand

- Jeg opfatter ham ikke som en ond mand. Han vil ligesom så mange andre gøre alt, hvad der står i hans magt, for at redde sin familie, sin fabrik og sine ansatte, efter tyskerne besætter landet, siger Jesper Christensen.

Karl Skov følger regeringens samarbejdspolitik og forsøger at navigere så rationelt som muligt, hver gang tyskerne tvinger ham til at omlægge produktionen til deres fordel. Men det er ikke nok.

- Det er jo det, der sker. Det gode valg findes ikke længere. Kun det dårlige eller det endnu værre valg. Det er ofte sådan, det er med krig, siger Jesper Christensen.

Ingen ved det

Det er nemt at være bebrejdende efterfølgende, mener skuespilleren og henviser til Anders Fogh Rasmussens tale i 2003, hvor han kritiserede regeringens samarbejdspolitik under Anden Verdenskrig.

- Der er jo ingen af os, der ved, hvordan vi ville have reageret, hvis vi havde været til stede den gang - og det tror jeg, også gælder politikerne, siger Jesper Christensen.

Som krigen skrider frem, smuldrer familiens fundament gradvist under Karl.

To af hans sønner melder sig under modstandsbevægelsens faner, mens hans datter gifter sig med en tysk ubådskaptajn. Men ikke nok med det. Hans søn fra et tidligere ægteskab melder sig desuden til Frikorps Danmark og tager til østfronten for at kæmpe på tyskernes side.

Forholder sig pragmatisk

- Karl afspejler jo et samfund i opløsning. Og familiens ageren viser også, hvordan alder spiller ind. De unge mænd griber til våben, mens Karl forholder sig mere pragmatisk til situationen, siger Jesper Christensen.

I takt med at tyskerne begynder at lide nederlag på slagmarken, ændrer regeringen og befolkningen holdning til samarbejdspolitikken, og det får Karl til at donere penge til modstandsbevægelsen for at undgå at blive stemplet som værnemager efter krigen.

- Nogle opfattede jo modstandsbevægelsen som terrorister, og det var ikke nogen radikal tankegang i starten af krigen. Så for Karl er det grænseoverskridende. Han beder endda om en kvittering, og det siger jo lidt om hans naivitet, griner Jesper Christensen.

Med livet som indsats

De fleste opfattede dog modstandsfolkene som frihedskæmpere, og Jesper Christensen nærer også stor respekt for de mennesker, der satte livet på spil for andre.

- Det var jo med livet som indsats, og vi ser det også i dag med alle de civile ukrainere, der tager kampen op mod den russiske invasionshær, siger han.

"De forbandede år 2" er en fortsættelse af filmen af samme navn, og selv om der er lavet mange film om besættelsen, er den historiske periode langtfra dækket til fulde, mener Jesper Christensen.

Plads til flere

- Der er jo en grund til, at der er lavet mange film om krigen, og der er efter min mening plads til flere. Med "De forbandede år" synes jeg dog, at vi prøver at rumme hele besættelsen.

- Fra indgangen til krigen i 1940, hvor alle regnede med, at tyskerne ville vinde, til efterspillet, hvor modstandsbevægelsen optrevler værnemagere og andre, som måske har samarbejdet med tyskerne.

"De forbandede år 2" har biografpremiere 21. april.