Hamas: Vi bortførte og dræbte teenagere

Hamas-bevægelsens eksilleder indrømmer, at bevægelsen bortførte og dræbte tre israelske teenagere. Foto: Khalil Hamra/AP
Offentliggjort Sidst opdateret

Eksilleder af Hamas indrømmer, at gruppen stod bag drabene, men siger, at ledelsen ikke var informeret.

Eksil-lederen af den islamistiske Hamas-bevægelse, Khaled Meshaal, erkender, at medlemmer af hans bevægelse bortførte og dræbte tre israelske teenagere.

– Ledelsen af Hamas vidste ikke noget om dette, før det var sket, siger Meshaal i et interview med Yahoo News.

– Vi forstår, at indbyggerne i Gaza er frustrerede over besættelsen og undertrykkelsen og prøver alt muligt, siger han.

De tre israelske teenagere blev bortført på Vestbredden i juni og blev senere fundet døde. Kidnapningen var startskuddet til den konflikt, som siden førte til Israels offensiv mod Hamas i Gazastriben.

En anden ledende person i Hamas sagde allerede fredag ifølge Reuters, at de medlemmer af bevægelsen, der begik drabene, undlod at fortælle noget til ledelsen.

/ritzau/dpa

Powered by Labrador CMS