Halv mio. kan være alvorligt syge: Mange ved det ikke

172.000 danskere har fået stillet diagnosen knogleskørhed. Men op mod en halv million danskere kan være ramt af sygdommen, uden at de ved det, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, der offentliggøres mandag.

• 300 kilo kød destrueret hos privat slagter efter tip
• Matador-legende lider af uhyggelig sygdom

– Knogleskørhed giver ingen symptomer, og mange opdager først, at de har sygdommen, når de får knoglebrud, siger centerchef Marlene Øhrberg Krag, Sundhedsstyrelsen.

Hvis man har knogleskørhed, har man netop en øget risiko for brud på knoglerne, og der skal ikke ret meget til – et fald på stuegulvet kan være nok til at udløse et brud.

Ifølge Sundhed.dk kan knogleskørhed opstå uden andre grundsygdomme, men det kan også skyldes såkaldt en andre nærliggende sygdomme. “De fleste kvinder med brud på grund af knogleskørhed har primær osteoporose, det vil sige uden en tilgrundliggende sygdom”, fremgår det dog.

Alvorlige følger

Har man først fået knoglebrud, kan det give alvorlige gener og gå ud over førligheden. For ældre mennesker kan nogle typer af knoglebrud ligefrem være forbundet med øget dødelighed. Derfor er der ifølge Sundhedsstyrelsen god grund til at sikre en mere systematisk opsporing af knogleskørhed.

– Sundhedsstyrelsens afdækning peger på, at vi kan forebygge gentagne knoglebrud og nedsætte dødeligheden blandt personer med knogleskørhed, hvis vi indfører en mere systematisk opsporing blandt personer med knoglebrud, siger Marlene Øhrberg Krag.

Det handler om, at alarmklokkerne skal ringe, allerede første gang man bliver ramt af et knoglebrud.

– Det, vi anbefaler er, at når man kommer ind og har pådraget sig knoglebrud, og der er tale om en type, som kan give mistanke om knogleskørhed, så skal man undersøges nærmere, siger centerchefen.

Sæt tidligt ind

Det vil ifølge Sundhedsstyrelsens vurdering være godt givet ud – både for den enkelte borger og for samfundsøkonomien – hvis man sætter tidligere ind for at opspore sygdommen. Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at behandlingstilbuddene bliver mere ensartet på tværs af landet, så indsatsen ikke afhænger af postnummeret.

Hos regionerne, der står for sygehusdriften, er sundhedsudvalgsformand Karin Friis Bach (R) enig med Sundhedsstyrelsen et stort stykke ad vejen.

– Det virker oplagt at lave en mere systematisk opsporing af knogleskørhed, både af hensyn til borgernes livskvalitet og af hensyn til samfundsøkonomien. Men det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal have ensartede behandlingstilbud, siger hun.

Knogleskørhed kan behandles med stoffer, der stopper eller begrænset tabet af knoglevæv. Man kan også selv forebygge at blive ramt af sygdommen ved at motionere regelmæssigt og skære ned på alkohol og kvitte tobakken.