Halshugning, voldtægt og død: Grotesk hverdag på Borgen
I en rundspørge til folketingspolitikere svarer godt en fjerdedel, at de har modtaget trusler på livet. Ekspert er bekymret på vegne af demokratiet.
En rundspørge, som Berlingske har foretaget blandt samtlige folketingspolitikere viser, at trusler og chikane er et omfattende problem, der rammer bredt i begge sider af folketingssalen.
63 folketingspolitikere har svaret på spørgsmålene fra Berlingske, og af dem har 18 oplevet at blive truet på livet – altså godt en fjerdedel. Dertil oplyser 20 politikere, at de har modtaget voldstrusler. Det er en stigning i forhold til en lignende rundspørge fra 2015.
Blandt eksemplerne på trusler eller chikane finder man politikere, der har fået tilsendt en annonce med en ligvogn, er blevet truet med at blive slæbt ud i en skov “og tæsket med en kæp” eller henvendelser som “Du skulle simpelthen tortureres yderst langsomt og smertefuldt til døde” og “Du skulle have en kugle for panden”.
34 politikere – over halvdelen – oplever trusler og chikane som et “meget stigende” eller “stigende” problem. Ingen oplever det som et faldende problem.
I Berlingskes rundspørge oplyser 13 politikere, at også et eller flere familiemedlemmer er blevet truet.
Flere politikere svarer i rundspørgen, at truslerne påvirker deres lyst til at ytre sig i den politiske debat. Omvendt møder Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen også mange borgere, der ikke ønsker at deltage i den offentlige debat.
– Ikke fordi de ikke mener at have noget at bidrage med, men simpelthen fordi de er bange for trusler eller er trætte af tilsvininger. Det er åbenlyst et demokratisk problem, siger hun til Berlingske.
Professor er bekymret
Professor i statskundskab ved Syddansk Universitet Ulrik Kjær har en lignende bekymring.
– Den demokratiske bekymring er en kasket, jeg sjældent tager på, men i den her sammenhæng vil jeg tillade mig at tage den bekymrede mine på mig. Det handler om noget så fundamentalt, som hvorvidt vi kan få et politisk spil, som flertallet har aftalt med hinanden, til at fungere. Det er bekymrende, hvis der er borgere, der ikke er indstillet på at følge de opstillede regler, siger han til Berlingske:
– Det er især grovheden, der er bekymrende. For det kan dels holde nogen væk fra politik, og dels kan det få nogen til at holde sig ude af bestemte diskussioner. Alt sammen kan det føre til større lukkethed og en ringere kontakt til de folkevalgte.
Formand advarer mod udvikling
Den udvikling advarer Folketingets formand, Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, kraftigt imod. Selv har hun haft PET-livvagter døgnet rundt siden 2003 og er “slet, slet, slet” ikke i tvivl om, at vi ser en optrapning i disse år, når det kommer til oplevelsen af trusler og chikane blandt politikere. For hende selv har det været afgørende ikke at give køb på sine politiske holdninger eller lysten til at debattere.
– Vi risikerer, at politikerne forskanser sig inde bag Christiansborgs tykke mure, og at de bliver oplevet som fjerne og på afstand for borgeren. Er det dét samfund, vi gerne vil have? Jeg tror det ikke, siger hun til Berlingske.
Pia Kjærsgaard opfordrer politikerne til at politianmelde enhver konkret trussel “uden at tøve”. 22 gange er trusler eller chikane blevet politianmeldt ifølge svarene i Berlingskes rundspørge.