Hajangreb: Mand død
36-årig angrebet af haj - han nåede i land, men døde efterfølgende.
En 36-årig mand, der var i gang med at spydfiske ud for øen Fraser Island på den australske østkyst, er død efter at være blevet angrebet af en haj.
Det skriver tv-stationen BBC.
I forbindelse med spydfiskeriet dykkede manden da han blev angrebet af hajen, som bed ham i benet.
Selvom den 36-årige formåede at komme på land – og her blev tilset af læge og sygeplejersker – endte det alligevel med at han døde.
Han blev i helikopter fløjet til sygehuset, men lægerne kunne ikke redde hans liv.
George Seymour, der er borgmester på Fraser Island, siger ifølge tv-stationen, at det er en trist dag for samfundet.
Det fjerde dødsfald i år
Tidligere i år er tre personer – en 60-årig mand, en 23-årig mand og en 57-årig mand – alle blevet dræbt af hajer. Den 36-årige er altså nummer fire, der i år har mistet livet i et hajangreb i Australien.
Det står i skarp kontrast til sidste år, hvor der i alt var 27 hajangreb i Australien, men ingen døde.