Hærværk mod Den Lille Havfrue gennem årene
Danmarks nationalsymbol er et godt mål for hærværk, hvis man vil have taletid i medierne.
Når nogen vælger at begå hærværk mod Den Lille Havfrue, vælger de et ikon, rigtig mange har et forhold til. Gennem årene har hærværket taget mange former, og i maj og juni 2017 skete det så igen. Denne gang blev der begået hærværk mod Den Lille Havfrue med få ugers mellemrum.
30. maj blev statuen overhældt med rød maling, mens farvevalget 14. maj var anderledes; her var det hvidt og blå maling, der “prydede” den ikoniske statue.
Gave fra brygger – ikon for hele Danmark
Den Lille Havfrue blev udført og opstillet i 1913 på Langelinie i København. Kunsteren hed Edvard Eriksen og giveren Carl Jacobsen. Sidstnævnte kender de fleste nok bedst om søn af J.C. Jacobsen, der grundlagde bryggeriet Carlsberg.
Statuen er 1,25 meter høj, og verden over ser man den lille figur som et nationalsymbol for Danmark. Måske er det derfor, at hærværk mod Den Lille Havfrue er så populært? Der er i hvert fald nok historier at vælge imellem, når snakken falder på hærværk mod Den Lille Havfrue, der gennem årene er blevet draperet i klæder, overhældt med maling og har fået fjernet forskellige kropsdele.
Statuens popularitet i udlandet blev blandt andet tydeliggjort i efteråret 2016. Her drog Lars Løkke Rasmussen til Sydkorea på officielt besøg, og her havde han en kopi med af statuen.
– Der har været et meget stort ønske fra bystyret i Seoul om at få en lillesøster til Den Lille Havfrue. Den bliver overrakt under statsministerens og mit besøg i Seoul, fortalte overborgmester i København, Frank Jensen (S), til Ritzau, da det blev annonceret, at den danske delegation tog til Seoul med den særlige gave som bagage.
Fyldte 100 i 2013 – er populær som aldrig før
I august 2013 fyldte Den Lille Havfrue helt officielt 100 år. Da kunne man hos Ritzau læse, at Den Lille Havfrue blev et nationalikon, fordi turistbranchen valgte hende som symbol på Danmark, da de skulle “brande” os i det store udland.
– I 50’erne begynder man at markedsføre Danmark som et eventyrland. Det er havfruen utrolig velegnet til, så hun begyndte at optræde i turistbrochurerne, fortalte historiker Mikael Frausing, der har forsket i kulturarv ved Aarhus Universitet, til Ritzau.
Han mente, at statuens udtryk gav rigtig god mening som symbol på det danske.
– Som nationalt symbol er havfruen ikke så bombastisk. Så den passer til det billede, man vil give af Danmark som lille og hyggelig, lød det fra Mikael Frausing.
Hvorfor fandt man på at begå hærværk mod Den Lille Havfrue?
Du kan i galleriet se eksempler på de former for hærværk mod Den Lille Havfrue, der har fundet sted, siden hun i 1913 blev stillet op på Langelinie. Når man kigger på billederne, vil det formentlig ikke se ud til, at alle episoderne har fundet sted af samme årsag.
Over en periode på 50 år har hærværk mod Den Lille Havfrue taget mange forskellige former. Nogle tilfælde minder om regulært hærværk, mens andre måske nærmere tager afsæt i politiske motiver.
Mikael Frausing har på Danmarkshistorien.dk beskrevet, hvad der kan have ført til, at Den Lille Havfrue blev udsat for hærværk i 1964, altså efter at turistbranchen havde taget figuren til sig.
Hans teori er den, at ikke alle danskere genkendte de værdier, der var fokus på i turistbranchens fortælling om Den Lille Havfrue, og at hærværk mod Den Lille Havfrue opstod som protest mod den nationale selvforståelse, som Den Lille Havfrue repræsenterede og symboliserede.
Hvorfor gentager historien sig?
I forbindelse med skulpturens 100-års fødselsdag kiggede den amerikanske journalist Chantel Tattoli på, hvorfor skultpuren igen og igen bliver genstand for hærværk. Chantel Tattoli skriver, at skulpturen gennem årene er blevet et symbol for forskellige grupper, der har hver deres agenda, men som alle sammen gerne vil have taletid i medierne.
På den måde handler det altså mere om, at skulpturen er kendt i ind- og udland, samt at den har været udsat for hærværk før. Statuen er et nationalsymbol for Danmark, og hvis et dansk nationalsymbol bliver udsat for hærværk, er der en god chance for, at medierne vil omtale det.
I maj 2017 talte Dr.dk med brandingekspert Nikolaj Stagis om, hvorfor statuen så ofte bliver udsat for hærværk. Han peger på flere faktorer. Statuens status i Danmark er en faktor. Det, at det er ulovligt at male på den, er en anden.
– Fordi det er ulovligt, er det kun de få, der tør tage Havfruen i brug på denne måde, og fordi det trods alt hører til sjældenhederne, at hun bliver udsat for hærværk, er det noget, medierne dækker i høj grad, sagde Nikolaj Stagis til Dr.dk.