Hæk udløste nabokrig: Ejendele sølet til
En diskussion om at klippe hæk udviklede sig.
Mandag morgen blev Østjyllands Politi kontaktet af en 64-årig mand far Hinnerup, der var blevet udsat for hærværk.
Han havde dog en god formodning om, hvem der stod bag.
Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.
Den 64-årige mand forklarede politiet, at han i løbet af natten var blevet udsat for hærværk.
Der var blevet kastet grå husmaling på den 64-åriges gavl, fliser, på nogle liggestole og på hækken. Derudover var hans postkasse smurt ind i mudder.
Dog gav manden udtryk for, at han vidste, hvem der kunne have gjort det.
For søndag havde manden klippet en hæk, som han deler med sin 30-årige nabo. Den kvindelige nabo var kommet ud og havde skældt den 64-årige ud fort at klippe hækken uden at spørge hende om, hvor høj den skulle være.
Det var endt i et større skænderi, derfor mente den 64-årige, at det kunne være naboen, der stod bag.
Da politiet havde besigtigede skaderne på manden ejendom, bankede de på døren hos den 30-årige nabo.
Hun erkendte, at hun var en del af skænderiet med den 64-årige, men hun nægtede at have begået hærværk mod mandens ejendele.
På bopælen fandt politiet dog en del ting, der fortalte en anden historie.
For den 30-årige kvinde havde en nyåbnet bøtte maling i nøjagtig samme farve, som det maling, der nu prydede flere af den 64-åriges ting. Ligesom politiet også fandt andre tegn på, at hun stod bag.
Hun blev derfor sigtet for at have begået hærværk mod naboen.