Hædres to år efter sin død
Afdøde Bent Fabricius-Bjerre får plads opkaldt efter sig på Frederiksberg
Nu, knap to år efter han gik bort 95 år gammel, tilfalder der den folkekære komponist og musiker Bent Fabricius-Bjerre en kæmpe hyldest.
Miljø-, Bynatur og Mobilitetsudvalget i Frederiksberg Kommune, hvor han er født, har nemlig besluttet at opkalde en plads efter ham.
Solbjerg Plads
Det fremgår af referatet fra et møde i udvalget mandag.
- Det foreslås, at den centrale del af byrummet på Solbjerg Plads navngives efter komponisten Bent Fabricius-Bjerre, hvilket bl.a. er begrundet i, at der på denne plads er etableret et underjordisk lydanlæg, hvor komponistens musikstykker lejlighedsvist vil kunne afspilles, står der i referatet.
Olsen Banden og Matador
Bent Fabricius-Bjerre er blandt andet kendt for at stå bag de berømte temaer til 'Olsen Banden' og 'Matador'.
Han har også stået bag musikken til en række ballet-, musical- og teaterstykker gennem årene.