Hæder og rygklap til udsatte skolepatruljer
I 70 år har der været skolepatruljer i Danmark. I uge 5 bliver der sat fokus på netop dem.
Det er ikke alle og enhver, der respekterer de børn og unge, der morgen efter morgen – uanset vejret – står foran de danske skoler og hjælper deres kammerater sikkert i skole.
I uge 5 er der traditionelt koldt i Danmark. Derfor bliver der under #densuresteuge sat ekstra fokus på de selvopofrende elever.
Husk at give et smil og et klap på skulderen til dine lokale skolepatruljer. De løser dagligt - og i al slags vejr en stor opgave! 👮♂️👮♀️
— Politimuseet (@Politimuseet) January 29, 2019
Den første skolepatrulje blev etableret i 1949 på Amager. @SikkerTrafik pic.twitter.com/eT1FrbB1K9
Det er 70 år siden, de første skolepatruljer så dagens lys. Man behøver nok ikke være meget af en historiker for at vide, at trafikken har ændret sig en del siden.
Vejret har også ændret sig, siger eksperterne. Alligevel er det koldt i januar måned. Det er der også denne onsdag klokken 7.45 ved Hasle Skole i Aarhus. Her har fire elever fra 7. A. iført sig gule vest og slikkepinde – og gjort sig klar til dagens dont.
På den nederste del af Herredsvej står Maria Søndergaard og Victoria Sørensen og holder øje med både biler, cykler, børn og voksne.
Husk at give et smil og et klap på skulderen til dine lokale skolepatruljer. De løser dagligt - og i al slags vejr en stor opgave! 👮♂️👮♀️
— Politimuseet (@Politimuseet) January 29, 2019
Den første skolepatrulje blev etableret i 1949 på Amager. @SikkerTrafik pic.twitter.com/eT1FrbB1K9
Når børnene nærmer sig kantstenen ved fodgængerovergangen bliver der taget bestik af trafikken, før de to – fra hver sin side af vejen – går ud og stopper biler og cykler med deres slikkepinde og arme. Herefter går børnene over, Maria og Victoria sænker slikkepindene og træder igen ind på fortovet.
De fleste opfører sig pænt og følger anvisningerne fra de to elever. For det meste.
– Der er nogle voksne, der bare går over, siger Maria, der er blevet skolepatrulje af én grund:
– For at hjælpe de små børn over vejen.
#densuresteuge
Det er Lærerstandens Brandforsikring og Rådet for Sikker Trafik, der står for fokus-ugen. I uge 5 er de til stede rundt omkring i landet for at hylde de elever, der er foregangsmænd for deres kammerater. Blandt andet med varm kakao og rosende ord.
Husk at give et smil og et klap på skulderen til dine lokale skolepatruljer. De løser dagligt - og i al slags vejr en stor opgave! 👮♂️👮♀️
— Politimuseet (@Politimuseet) January 29, 2019
Den første skolepatrulje blev etableret i 1949 på Amager. @SikkerTrafik pic.twitter.com/eT1FrbB1K9
– Uanset vejret står skolepatruljerne altid klar til at passe på deres kammerater. Desværre er det ikke kun vejret, der kan være surt, men også trafikanter i morgentrafikken. Skolepatruljerne fortjener om nogen anerkendelse for det ansvar, de tager, fremfor sure miner. Derfor opfordrer vi alle til at give dem et skulderklap med på vejen, særligt når vejret er surt, siger Mikkel Klausen, CSR-chef i LB Forsikring og far til fem børn.
På den øverste del af Herredsvej står Ruben Tonsgaard og Marie Lindhardt. De stopper cykler og gående, der skal passere en indkørsel til parkeringspladsen. Eller biler, der kommer fra netop parkeringspladsen og skal ud på Herredsvej.
Nu nærmer sig tiden…
Klokken nærmer sig 8 – og trafikken omkring Hasle Skole tager til. På det tidspunkt har skolepatruljerne været i gang i snart et kvarter.
– Vi skal starte 7.45, men vi kommer 5-10 minutter før, så vi kan hente tingene, siger Ruben, der har taget tjansen som skolepatrule fordi:
– … Jeg kommer alligevel tidligt, så kan jeg lige så godt gøre noget, som han udtrykker det.
Jo tættere den store viser nærmer sig 12, jo des tættere bliver trafikken også på Herredsvej. Det betyder, at så ændres taktikken hos Ruben og Marie.
– Når det bliver presset, stopper vi mest biler. Det hjælper eleverne mere, så de ikke kommer for sent, siger Ruben, der samtidig kan høre klokken og hurtigt begynder at afføre sig den gule vest og gå mod dagens første time.
Heller ikke Ruben har oplevet de store ubehageligheder i sin tid som skolepatrulje.
– Men der var en kvinde, der ville overhale i fodgængerovergangen og så holdt hun bare der og dyttede af os, siger han.
Det skræmte dog ikke Ruben.
– Men jeg blev en smule overrasket, siger han om episoden.
Skolepatruljerne får en tur i Tivoli Friheden eller Djurs Sommerland for deres indsats. De fire 7. klasse-elever kan ses i de gule veste en gang om ugen.
Det er dog ikke alle skolepatruljer, der er lige så heldige som Maria, Victoria, Marie og Ruben.
Det kan du blandt andet læse i artiklerne ‘Bilist sigtet for at påkøre skolepatrulje’ og ‘Guldbil skræmte nær livet af skolepatrulje’.
Du kan læse mere om #densuresteuge HER.