Hackere snusede rundt i stor virksomheds it-systemer

Novozymes opdagede i 2012, at virksomheden var mål for cyberspionage. Foto: Colourbox
Offentliggjort Sidst opdateret

Novozymes har været udsat for industrispionage i form af et stort hackerangreb.

I 2012 brød yderst professionelle hackere ind i Novozymes it-systemer for at forsøge at finde forretningshemmeligheder. Det skriver dr.dk.

Hackernes angreb varede i over to måneder, og det blev opdaget, da virksomheden fik lavet en stor gennemgang af sikkerheden i sine it-systemer.

Novozymes’ it-direktør, Anders Brøns Petersen, vil ikke kommentere den konkrete sag, men bekræfter over for DR Nyheder, at selskabet “i stigende grad er udsat for angreb. Og angrebene helt klart er blevet mere avancerede end tidligere”.

Angrebet blev ifølge DR Nyheder indledt ved at en medarbejder kom til at åbne en mail, der indeholdt skadeligt indhold. der gjorde det muligt for hackerne, at komme ind i it-systemerne. Hackerne fik fundet nogle af virksomhedernes interne oplysninger, men de trængte ikke ind i de mest fortrolige forretningshemmeligheder.

– Vi mistede ting, vi var kede af at miste. Men vi mistede ikke kritiske oplysninger, siger en kilde til DR Nyheder.

Center for Cybersikkerhed oplyser, at hackerangreb med industrispionage for øje er et kraftigt stigende problem for danske virksomheder.

 

Powered by Labrador CMS