Hackere overtager dit smart-TV: Sådan undgår du det

Der er flere ting, der spiller ind. Og du kan selv gøre noget.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hacking af smart-TV. Ja, den er god nok. Det er ikke kun computere, der kan hackes. Hacking af smart-TV er slet ikke ukendt.

Der er dog noget, du selv kan gøre, før du inviterer hackerne indenfor i din stue eller soveværelse.

Klik dig gennem galleriet over artiklen – følg rådene – så er du en smule mere sikker.

Mange danskere har i dag et stykke tape eller lignende klistret over computerens kamera.

Men mange smart-TV har også et kamera. Her kan hackerne kigge med. Men det er ikke det eneste, de gør.

Hacking af smart-TV

Ifølge en rapport fra det amerikanske forbrugerråd Consumer Reports, kan folk udefra overtage styringen af dit TV og på den måde blandt andet skifte kanal eller vise knapt så passende indhold på dit TV.

– Det er ligesom indbrud i et hus. Hoveddøren til de her smart-TV er låst, men der er mange bagveje ind i dem via internettet, fortæller Rasmus Larsen, som er redaktør på fladskærms-mediet Flatpanels, til Ritzau.

Tidligere har det altså været tilfælde, hvor hackere har tiltvunget sig adgang til kamera eller mikrofon på et smart-TV og har kunnet følge med i, hvad der skete i stuen.

Kamera og mikrofon er væk

Helt så grelt står det ikke til, viser denne undersøgelse, og ifølge Rasmus Larsen hænger det sammen med, at man fra producenternes side ganske enkelt har fjernet kamera og mikrofon i skærmen på nye smart tv netop af frygt for hacking.

Han fortæller, at sikkerhedsproblemet rammer bredt på tværs af TV-skærme. Det er nemlig ikke på grund af sårbarheder i selve TV’et, det er sårbarheder i den teknologi, der ligger nedenunder.

– TV i dag fungerer ligesom vores smartphones, ved at de kører på en platform. Alle Samsung-tv kører på Samsungs egen tv-platform, som hedder Tizen. TV fra Sony, Philips og nogle få Bang & Olufsen-tv kører et system, der hedder Android TV udviklet af Google, fortæller Rasmus Larsen.

Opdateres ikke

Ifølge Rasmus Larsen opdateres ældre smart-TV ikke. Så selv om der opdages et sikkerhedshul, bliver det formentlig ikke lukkt.

– Det er et rigtig stort problem og stærkt kritisabelt, siger han.

Så, hacking af smart-TV kan altså ramme en stor del af danskerne.

Er du en af dem?

Kilder: Rasmus Larsen, consumerreports.org.

Powered by Labrador CMS