Annonce
Håb om liv på planet “tæt” på Jorden
Forskere optrapper undersøgelser af muligt liv på en planet i kredsløb om en stjerne 40 lysår væk.
Astronomer i en forskergruppe har stærkt fokus på en planet, som kredser om en stjerne relativt tæt på vores solsystem. Den kan være det hidtil mest lovende mål for søgningen efter liv uden for vores solsystem.
Planeten, som har fået navnet LHS 1140b, kredser om en stjerne 40 lysår væk og er i den såkaldte guldlokzone, hvor der er betingelser for liv.
Det vil sige, at der hverken er for koldt eller for varmt, og at planeten hverken er for stor eller for lille.
Annonce
Så hvis der er vand, vil der kunne være liv.
Astronomer kalder planeten for “Superjorden” på grund af de relativt gode chancer for, at der kan være liv.
Annonce
Syv nye såkaldte exoplaneter, som er planeter uden for vort solsystem, blev opdaget for kun to måneder siden. Astronomer vurderer, at de også er lovende i forbindelse med søgningen efter liv.
Men LHS 1140b kaldes “exceptionel”.
– Dette er den mest interessante exoplanet, som jeg har set i flere årtier, siger lederen af forskergruppen, Jason Dittmann, der er astronom ved Harvards universitet i USA.
Et år på “Superjorden” varer 25 dage
I henhold til de første beregninger er “Superjorden” fem milliarder år gammel. Det vil sige, at den er omkring 500 millioner ældre end Jorden.
Planetens diameter er 40 procent længere end Jordens diameter.
Dens omløbsbane omkring dens stjerne er omkring en tiendedel af Jordens omløbsbane omkring solen. Et kredsløb for “Superjorden” varer kun 25 dage, mens Jordens varer et år.
“Superjorden” er 10 gange tættere på dens stjerne, end Jorden er på Solen. Men da dens stjerne er en rød dværg – langt mindre og køligere end solen – modtager LHS 1140b kun halvt så meget sollys, som vi gør.
Det næste skridt er at udforske, hvorvidt planeten har en atmosfære. Dertil vil det planlagte, ubemandede James Webb rumteleskop, der skal opsendes i oktober 2018, være en vigtig hjælp.
Rumteleskopet bygges af den amerikanske rumfartsadministration NASA i et samarbejde med Canada og Den Europæiske Rumfarts Organisation, ESA.
/ritzau/AFP
