Gymnasier har pligt til at straffe snyd

Projektet var et 10-tal værdigt. Sproget var godt, niveauet højt og teorierne på plads. Til gengæld var hverken lærer eller censor i tvivl om, at opgaven ikke var gymnasieelevens eget, selvstændige arbejde. Det skriver Berlingske.

Elevens andre lærere på Ordrup Gymnasium stemte i. Projektet kunne umuligt være skrevet af eleven selv, og efter en samtale om opgavens pointer på rektors kontor, som eleven endte med at udvandre fra, da egne konklusioner blev for svære at forklare, ringede elevens far og indrømmede, at han havde hjulpet med at skrive sin søns studieretningsprojekt, SRP. Gymnasietidens største og muligvis vigtigste opgave, som Berlingske i december skrev, at nogle elever betaler udefrakommende op til 5.000 kr. for at skrive.

Ledelsen på gymnasiet kontaktede angiveligt Undervisningsministeriet, som skulle have meddelt, at der intet var at stille op, og at eleven kunne beholde sin karakter – selv om ingen bestrider, at eleven har snydt ved ikke selv at skrive sit projekt.

Det var i hvert fald, hvad elevens lærer, Jørn P. Carlsen, skrev i et læserbrev i Berlingske i søndags. Han var frustreret over gymnasiers manglende sanktionsmuligheder ved eksamenssnyd og bad om et svar. Det kommer Undervisningsministeriet med i dag. For Ordrup Gymnasium har tilsyneladende misforstået reglerne. Ifølge eksamensbekendtgørelsen ikke bare kan, men skal et gymnasium bortvise elever og lade karakteren bortfalde, hvis snyd opdages.

»Der er ingen tvivl om, at hvis rektor får bekræftet en formodning om snyd, så har rektor pligt til at bortvise eleven fra prøven. Dermed bortfalder karakteren, og eleven skal aflægge prøven på ny ved næste SRP-termin,« siger Rasmus Vanggaard, kontorchef i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministeriet.

Det er rektor, der skal vurdere, om en mistanke om snyd er bekræftet, og det kan rektor gøre, uanset om eleven selv indrømmer ikke at have skrevet sin opgave eller ej.

»Det er faktisk ikke et krav, at eksaminanden bekræfter, at der er tale om snyd. Formodningen kan bekræftes på anden vis. Det kan både være en ren vurdering, eller at der findes andre beviser, som samlet set gør, at rektor vurderer, at der ikke kan være tale om eksaminandens egen besvarelse,« siger kontorchef Rasmus Vanggaard.

Det glæder gymnasielærer Jørn P. Carlsen, der ikke ønsker at sende et signal til elever om, at man kan slippe af sted med at snyde.

»Hvis elever får en indsigt i, at så længe de ikke kopierer en opgave fra nettet, men lader forældre eller andre skrive den, så ville vi reelt set ikke kunne stille noget op, selv om vi som lærere kan se, at det ikke er elevens eget arbejde. Det ville være et uheldigt signal at sende, så ministeriets svar glæder mig,« siger Jørn P. Carlsen.

Berlingske ville gerne fremlægge ministeriets melding for Ordrup Gymnasiums rektor, Henning Thomsen, for at høre, om eleven nu alligevel mister sit 10-tal og må tage sin eksamen om i næste skoleår, men Henning Thomsen har ikke været til at træffe. Vicerektor Ole Pinholt kender ikke til sagen og henviser til rektor.

Formand for Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen er dog overbevist om, at rektorer tager konsekvensen, hvis en mistanke om snyd bliver bekræftet.

»Hvis der på baggrund af en samtale er klare signaler om, at en elev ikke har skrevet sin opgave selv, er man som rektor nødt til at træffe beslutningen om at bortvise eleven. Det gør rektorerne også, men det er jo ikke noget, der er særligt sjovt,« siger hun.

Eksempelvis betyder snyd i SRP, at eleven ikke bliver student samtidig med sine kammerater, fordi eksamenen først kan tages om næste skoleår. Alligevel er det vigtigt at vise, at snyd har konsekvenser.

»Det at gå til eksamen er en alvorlig sag, og det er alvorligt at snyde. Så når der er begrundet mistanke om snyd, har rektorer pligt til at reagere. Både over for eleven, der har snydt, men også for at vise andre, at der er konsekvenser, hvis man snyder,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.