Gymnasieelever undrer sig over uforståelig reform
Christiansborgs partier har brugt mere tid på hensyn til partipolitik end på gymnasiet og eleverne, mener DGS.
Partierne bag gymnasiereformen har haft mere travlt med at skele til partihensyn end til de kommende elever i gymnasiet. Derfor er dele af reformen blevet forvirrende og uden mærkbar effekt, mener Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).
– Den aftale, der er blevet indgået om karakterkrav, er i høj grad en uforståelig aftale, der har skullet tilgodese mange forskellige partipolitiske hensyn mere end hensynet til elevernes ve og vel, siger forkvinde i DGS Veronika Schultz.
Hun langer også ud efter partierne i rød blok, der efter hendes mening har oversolgt effekten af en undtagelse til karakterkravet, som der er i aftalen.
Undtagelsen skal sikre, at elever der i løbet af skoleåret lever op til karakterkravene, men som til eksamen ryger under, stadig får en plads på gymnasiet.
Udregninger fra Undervisningsministeriet viser, at den undtagelse i alt får betydning for 62 elever. Det gør den såkaldte kattelem, som de røde partier fik indført i aftalen, endnu mere uforståelig ifølge Veronika Schultz.
– Det viser, at undtagelsen ikke får en særlig stor effekt for de elever, der ligger lige på vippen, siger hun.
– Det er fint nok, at man har fået undtagelsen, men for mange af de elever, der lige akkurat kommer på gymnasiet i dag og får udlevet deres potentiale, betyder den ikke særlig meget. De får ikke gavn af den her.
– Det er en meget lille kattelem, i forhold til hvad rød blok har solgt den som.
De elever i folkeskolen, der vil i gymnasiet, skal ifølge den nye reform erklæres uddannelsesparate og have et gennemsnit på mindst 3 ved eksamen.
For at blive uddannelsesparat skal eleven have standpunktskarakterer med et gennemsnit på 5.
Undtagelsen gælder for de elever, der bliver erklæret uddannelsesparate, men kun får mellem 2 eller 3 i gennemsnit til eksamen.
/ritzau/