Guldkampen pivåben efter drama i Horsens

Brøndby smed førstepladsen i Superligaen på gulvet, da 2-0 i slutminutterne blev til 2-2 mod AC Horsens.

Brøndy havde massiv opbakning på lægtenre. Lidet hjalp det. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Brøndby smed fredag aften måske guldet væk i Alka Superligaen.

Topholdet var foran 2-0, da der resterede få minutter af udekampen mod AC Horsens.

Hjemmeholdet fik imidlertid udlignet, og dermed smed Brøndby point for tredje kamp på stribe.

Resultatet betyder, at FC Midtjylland med 82 point har overtaget førstepladsen i Superligaen før sidste runde mandag. FC Midtjylland slog tidligere fredag FCK med 2-0.

Brøndby har 80 point på andenpladsen.

Mandag spiller FC Midtjylland hjemme mod AC Horsens og kan sikre guldet med en sejr.

Brøndby skal spille hjemme mod AaB.

Powered by Labrador CMS