Guide: Planlæg din tid bedre med en ugeplan

En ugeplan kan hjælpe med at få overblik over dine aftaler og dine opgaver, så du kan frigøre mere tid i hverdagen.

Klik videre i galleriet og se hvordan du får et overblik nemmest muligt.
Klik videre i galleriet og se hvordan du får et overblik nemmest muligt.
Offentliggjort Sidst opdateret

Når du skal sove, kværner tankerne: Hvornår skal der vaskes tøj, og hvad var det nu, vi skulle medbringe til arrangementet på skolen?

Hvis du bruger unødvendigt meget krudt på at minde dig selv om alt det, du skal huske, så kan det være en god idé at lave en ugeplan, fortæller Kirsten Andersen, der er konsulent og medforfatter til bogen “Planlæg bedre – få mere tid”.

– En ugeplan giver det store overblik, og når man har overblikket visualiseret og noteret ned, behøver man ikke gå og tænke: “Åh nej, har jeg nu glemt et vigtigt møde eller moster Annas fødselsdag?”, siger hun.

Planlæg ikke hver dag

Men det er altså vigtigt at lave en ugeplan – og ikke en dagsplan, understreger Kirsten Andersen.

– Der er rigtig mange, der er tidsoptimister, som ikke tror, at tingene tager så lang tid, som de gør, og så må man gang på gang konstatere, at man ikke når sin dagsplan, siger Kirsten Andersen og fortsætter:

– Med en ugeplan er det lige meget, om det er mandag eller fredag, man laver opgaverne, for det skal bare laves i løbet af ugen. Det giver en større handlefrihed, siger hun.

Når du skal lave din ugeplan anbefaler Kirsten Andersen, at du inddrager opgaver på jobbet, private aftaler, og det som du gerne vil nå – om det så er at vaske tøj, rense tagrende eller rydde op i køkkenskabene.

– Jeg tror, der er mange mennesker, der godt kan lide at vinge noget af. Det motiverer at kunne se, at nu fik jeg klaret det og det, så oversigten over gøremål kommer til at fungere som en “well done”-oversigt, siger Kirsten Andersen.

Giv dig selv et skulderklap

Derfor skal du heller ikke slette opgaverne fra listen, når du har lavet dem, men blot strege dem over, så du kan nyde glæden ved alt det, du har nået.

Du behøver heller ikke nødvendigvis at sætte opgaverne ind under “mandag” eller “fredag”. For det kan føles som om livet bliver lidt for skemalagt, siger Kirsten Andersen.

Det samme mener Trine Kolding, der er selvstændig underviser og forfatter til flere bøger om effektivitet og planlægning.

– Man behøver ikke sætte sig ned og sige: Jeg skal have 47 minutter til motion hver dag, men det er rigtig godt at gøre sig tanker om, hvad det er, man savner tid til og hvor meget tid, man har brug for, siger hun.

10 tips til at håndtere stress

  1. Overblik: Start dagen med at få et overblik over hvad du skal nå og vær realistisk. Har du et realistisk indtryk af din tid og dine opgaver, vil du letter kunne justere dine forventninger til, hvad du kan nå.
  2. Prioritering: Det øger din effektivitet og dæmper stressniveauet, hvis du er i stand til at prioritere og derefter fokusere på og nå den valgte opgave. Er du i tvivl på arbejdet, kan du altid spørge din chef, hvad der skal prioriteres højest.
  3. Planlægning: Planlæg de prioriterede opgaver og følg din plan. De mest krævende opgaver bør lægges på det tidspunkt af dagen, hvor du arbejder bedst. Vær realistisk og sørg for, at der er tid til uforudsete opgaver igennem dagen. En god regel er kun at planlægge 60% af dagen, så der er plads til de ting, der kommer ind fra siden.
  4. Afrund dagen: Slut dagen af med at bruge 10-15 minutter på at planlægge morgendagens opgaver. Tager du arbejdsopgaver med hjem, gælder det om at være realistisk. Intet er så stressende som de opgaver, du tager med hjem og alligevel ikke får kigget på.
  5. Gør én ting ad gangen: Færdiggør en opgave inden du starter på en ny. Gem kun nødvendig information og papirer, resten skal smides ud.
  6. Pauser: Det er vigtigt at tage nogle korte pauser for at få ladet op. Det kan være at hente en kop te eller kaffe eller snakke kort med en kollega.
  7. Sund livstil: Brug kroppen, når du har mulighed for det, tag for eksempel trapperne i stedet for elevatoren. Motion er vigtigt når man er stresset, da reaktionen på en stresset situation som forhøjet puls eller blodtryk begrænses. Når du dyrker motionen forbrænder du også de stresshormoner, som har ophobet sig gennem en hektisk dag.
  8. Vejrtrækning: Dybe vejrtrækninger virker afstressende. Lige før du skal i gang med en opgave, kan du med fordel trække vejret dybt ned i maven 10 gange.
  9. Kommunikation: Kommunikér klart med dine opgivelser, uanset om det er kollegaer, din chef, venner eller familie. Det reducere følelser af stress at tale med andre om det. En uoverskuelig opgave bliver ofte mere overskuelig, når man har talt den igennem med andre. Vær ikke bange for at bede om hjælp, hvis du har brug for det.
  10. Arbejdsliv og privatliv: Hvis du er stresset så sørg for at adskille de to. Forsøg at fokusere på arbejde, når du er på arbejde og på din familie, venner eller hobbyer, når du har fri. Skab et overblik over, hvad du gerne vil nå i din fritid og vær realistisk både med tid og økonomi. For mange er økonomien nemlig også en stressfaktor.

Kilde: Psykiatri Fonden

Det kan dog være en god idé at visualisere listen med de ugentlige gøremål.

– Mange har glæde af at have ugeplanen udskrevet, så den kan ligge på arbejdet eller hænge på køleskabet derhjemme, siger Kirsten Andersen.

Kilde: Kirsten Andersen

Powered by Labrador CMS