Gruopvækkende beskeder fundet i nyt tøj

Ifølge beskederne får arbejderne ikke løn for at sy tøjet.

Den kendte kæde er endnu engang i søgelyset.Foto: ALBERT GEA / SCANPIX
Foto: ALBERT GEA / SCANPIX

Offentliggjort Sidst opdateret

Kunder hos tøjkæden Zara har fundet håndskrevne beskeder i Zaras tøj. Beskederne kommer fra arbejdere, der påstår, at de ikke har fået løn for at lave tøjet.

Zara omsætter for næsten 450 millioner kroner årligt og har over 2.200 butikker over hele verden. Kæden er en af de mest succesfulde brands indenfor mode i verden, men det er ikke det, virksomheden er i søgelyset for, skriver Independent.

Ifølge kædens kunder i Istanbul, er der blevet fundet bønner om hjælp fra tyrkiske arbejdere i form af håndskrevne beskeder i Zaras tøj.

Beskederne bad kunderne om at støtte arbejdernes kampagne for at få bedre arbejdsvilkår og presse Zara til at betale dem den løn, som Zara ifølge medarbejderne skylder.

“Jeg har lavet dit tøj”

Ifølge beskederne var arbejderne ansatte af en tredjeparts tøjproducent, Bravo. Fabrikken skulle eftersigende være lukket på en enkelt nat og arbejderne modtog derefter ikke flere måneders løn. Bravo producerer også tøj til Mango og Next.

– Jeg har lavet det stykke tøj, du er ved at købe, men jeg blev ikke betalt for det, står der eftersigende på de håndskrevne beskeder.

Arbejder på bedre forhold

Det er ikke første gang, at Zara er i søgelyset. Den spanske kæde er tidligere blevet beskyldt for at stå bag miljøskader, for at snyde unge designere og for at overse dårlige arbejdsforhold på deres fabrikker.

Firmaet er endda blevet sagsøgt for dårlige arbejdsforhold og anklaget af at bruge både slave- og børnearbejde. Kæden er også blevet beskyldt for at udnytte syriske flygtninge helt ned til 15 år.

Til trods for det, publicerede Zaras koncern, Inditex, en pressemeddelelse, der understregede firmaets dedikation omkring dets arbejde med Internation Labour Organisation (ILO).

I pressemeddelelsen står der, at arbejdet med ILO vil “forbedre arbejdsforhold i alle dele af tøjsektorens værdikæde”.

Ifølge pressemeddelelsen samarbejder Inditex med ILO på “SCORE” projektet, der forsøger at forbedre ledelsessystemer og arbejdsforhold på fabrikker i Kina og Tyrkiet.

Fond vil betale løn tilbage

Som svar på nyhederne om de håndskrevne beskeder i Zaras tøj fortalte en talsperson fra Inditex, at koncernen har overholdt alle sine forpligtelser overfor Bravo og arbejder lige nu på et forslag om at oprette en fund til arbejderne, der er blevet påvirket.

– Funden vil betale for ubetalt løn, erstatning og ubrugt ferie til de arbejdere, der var ansat, da fabrikken pludselig blev lukket ned i juli 2016, fortæller talspersonen og fortsætter:

– Vi er dedikeret til at finde en god løsning for alle de implicerede parter.

Indtil videre har Zara ikke kommenteret på sagen.

Powered by Labrador CMS