Grand Prix-Heick: -Jeg underskrev gerne en livstidskontrakt

Annette Heick er vild med Grand Prix. Hun er både glad og stolt over, at hun for tredje gang skal være vært til Dansk Melodi Grand Prix.

Offentliggjort Sidst opdateret

Annette Heick skal være vært til Dansk Melodi Grand Prix for tredje gang i træk.

Det afslørede Danmarks Radio (DR) onsdag.

Stolt Annette Heick

Det var en glad Annette Heick, som Kendte.dk onsdag aften fangede:

– Jeg er simpelthen så stolt og glad. Jeg kan ikke forestille mig en større anerkendelse af det, jeg har leveret de sidste to år, siger Annette Heick til Kendte.dk.

Heick: -Jeg underskrev gerne en livstidskontrakt

Annette Heick var ikke et sekund i tvivl om, at hun skulle sige ja tak til værtsrollen for tredje gang:

– Jeg kunne da slet ikke forestille mig ikke at sige ja. Jeg underskrev gerne en livstidskontrakt. Jeg elsker det show med alt, hvad det indeholder af underholdning, musik, glimmer og vindmaskiner. Jeg håber, vi får nogle flere Grand Prix-klassikere med tiden, fortæller Annette Heick.

For andet år i træk bliver medværten Johannes Nymark. Og det glæder Annette Heick:

– Det er simpelthen så godt. Johannes er kompetent, flittig, professionel og smadder dygtig. Og så er han også virkelig pæn, slutter Annette Heick.

Dansk Melodi Grand Prix afholdes den 10. februar i Gigantium i Aalborg.

Powered by Labrador CMS