Grå dag i vente – men denne dag kommer sommeren

Gråt og skyet - men så går det fremad.

Torsdag kommer sommeren for alvor til Danmark. KLIK og se femdøgnsprognosen. Foto: Colourbox.
Torsdag kommer sommeren for alvor til Danmark. KLIK og se femdøgnsprognosen. Foto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

Du er nok stået op til skyer og måske endda regn. Men fortvivl ikke, der er håb forude.

– Ja, det bliver en grå dag med skyer og regn flere steder, siger Lars Henriksen, vagtchef hos Danmarks Meteorologiske Institut, til Newsbreak.dk.

Han fortæller dog, at bor du på Bornholm, kan du lade paraplyen blive hjemme.

– Her bliver nemlig overvejende tørt, men med en smule skyer.

I Jylland er der også et smule håb for et glimt af solen.

– Hvis, så bliver det i eftermiddag og i den sydlige og sydvestlige del af Jylland, siger Lars Henriksen, der dog kalder den forudsigelse for ‘ret usikker’.

Temperaturerne kommer tirsdag til at ligge mellem 10 og 16 grader – i nat mellem 8 og 14 grader.

Håb forude

Men, der er håb. Og inden for overskuelig fremtid.

Der er nemlig en varmefront på vej til landet fra vest og sydvest. Og det får temperaturerne i den rigtige retning.

– Så i de kommende dage bliver det noget lunere, siger Lars Henriksen.

Det kulminerer torsdag – her bliver der nemlig mulighed for årets første sommerdag.

25 grader

– Lokalt kan vi nå op på 25 grader, dog en smule koldere ved kysterne, da vandet stadig er koldt, siger Lars Henriksen.

Og de omtalte 25 grader er skellet til sommeren.

– For at være helt præcis, så skal temperaturerne over 25 grader, så ender vi på 25,1 har vi årets første sommerdag, siger vagtchefen.

Fredag og lørdag bliver også i den lunere ende: 15-20 grader torsdag og 13-20 grader lørdag.

Powered by Labrador CMS