Gør du denne simple ting? Så bliver du gladere
Vand kan være med til at gøre dig meget gladere.
I Danmark har vi længe snakket om, at vi er blandt de lykkeligste folk i verden. Det tilskrives i det store udland blandt andet vores ‘hygge’-begreb, som vi hårdnakket påstår ikke kan oversættes.
Artiklen fortsætter under videoen
Men forskning viser faktisk, at der kan være en helt anden grund til, at danskere er så lykkelige som de er.
Et stort studie fra 2013 viser nemlig, at dét at leve tæt på vandet giver mange positive effekter i livet. Det er nemlig både godt for det fysiske og mentale helbred, samtidig med at man får mere vitamin D.
Det forklarer Mathew White, der er en senior foredragsholder på universitetet i Exeter – og derudover er han også miljøpsykolog hos BlueHealth, der er et program, der har undersøgt de fordele, som det giver at leve nær vandet i 18 lande.
To timer er nok
Undersøgelsen fra 2013 bad nemlig 20.000 smartphonebrugere om at notere, hvordan de følte på forskellige tidspunkter af døgnet og hvor de opholder sig. Og her viste det sig, at marine og kyststrækninger var de steder, hvor folk følte sig mest tilfreds.
I undersøgelsen scorede det blå-landskab hele seks point højere end at leve i byerne. Og for at sætte forskningen i relief, så svarer det på forskellen mellem at være på en spændende udstilling og at lave husarbejde, skriver The Guardian.
– Vi ser, at folk, der besøger stranden for eksempel to gange om ugen, har det bedre generelt og mentalt, siger Dr. Lewis Elliot fra Exeter University og fortsætter.
– Noget at vores forskning viser, at omkring to timer om ugen (ved stranden, red.) højst sandsynligt er gavnende på tværs af samfundet.
Men selvom stranden og vandet gør dig gladere, så findes der også andre ting. I galleriet øverst kan du se hvad.
Kilder:The Guardian, TV2