Google-telefoner får nu en række nye funktioner
Spørgsmålet er så, hvornår netop din Google-telefon også gør det.
Hvis du ikke har en smartphone, der kører med Apple-software, er der en god chance for, at du har en smartphone, der kører med Google-software, og sidstnævnte er netop blevet opdateret til det seneste nye.
Styresystemet hedder Android 11, og med det følger et væld af nye funktioner. I denne artikel får du et overblik over noget af alt det nye, Android 11 kan:
Med Android 11 får du mulighed for at se en historik over de notifikationer, du egentlig har slettet.
Blandt notifikationerne er der også sket en opgradering; dine samtaler fra forskellige apps bliver nu grupperet på en mere overskuelig måde.
Hvis du savner muligheden for at optage det, du foretager dig på din skærm, får du chancen med Android 11, der har en indbygget optager.
Det nye styresystem har en funktion, hvor du fra din hjemmeskærm kan få foreslag til de apps, systemet tror, du går og har brug for at bruge.
Når du holder tænd/sluk-knappen nede på en telefon med Android 11, får du adgang til flere funktioner end før.
Forstyr Ikke (Do Not Disturb) har fået en overhaling, og du får mulighed for i højere grad at pille ved det, du ikke vil have notifikationer om, når funktionen er slået til.
Med Android 11 får du mulighed for at give en given app adgang til en funktion én gang.
Kontrol over lyden fra din telefon flyttes til indstillingsfanen, du får adgang til ved at trække notifikationspanelet ned.
Du får adgang til en række nye emojier, herunder en sort kat, en fjer og folk, der krammer.
Hvis du er tilhænger af et mørkt tema, får du med Android 11 adgang til mere styring over det.
Du får mulighed for at kontrollere størrelsen på videoer, der overlapper det, du egentlig kigger på på hovedskærmen.
Du får adgang til et nyt screenshot-system.
Med Android 11 får du mulighed for at prioritere i de samtaler, der kører i dit notifikationspanel.
Du får mulighed for at vælge, hvad du præsenteres for først, når du vælger delingsfunktionen.
Android 11 udgives angiveligt med et særligt kattespil.
Så får du adgang til Android 11?
Det store spørgsmål er så, om du sidder med en telefon, der får adgang til de mange, nye funktioner. For Android-telefoner afhænger det af flere faktorer, og det mest præcise, man kan sige om den sag er, at jo nyere din telefon er, jo større er sandsynligheden nok for, at du får en opdatering med Android 11. Hvornår det sker, det bestemmer telefonproducenten.
Kilder:Gizmodo-Wikipedia-Androidauthority-Android